I medfør af § 11, stk. 2, i Landstingsforordning nr. 8 af 30. oktober 1998 om ansættelser i Kirken fastsættes:
Bekendtgørelsens anvendelsesområde.
§ 1. Reglerne i denne bekendtgørelse anvendes ved ansættelse af medhjælp ved Kirken så som præstegældskarl, rengøringsmedhjælp m.v.Stk. 2. Medhjælp ved kirkegårdene er ikke omfattet af denne bekendtgørelse.
§ 2. Den institutionsledende præst i præstegældet foretager indstilling om ansættelse og afskedigelse af medhjælp ved Kirken.
§ 3. Præsten sender gennem provsten indstilling til provstiudvalget, som træffer endelig beslutning om ansættelse og afskedigelse.Stk. 2. Provstiudvalget kan delegere sin kompetence vedrørende endelig beslutning om ansættelse og afskedigelse til provsten.
§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 1999.
Grønlands Hjemmestyre, den 18. januar 1999.
Konrad Steenholdt
/
Karl Kristian Olsen
Til e-mail
Dit navn
Besked