Vedtægt for Avannaata Kommunia af 4. december 2020 om fiskeri efter hellefisk og torsk med garn i forvaltningsområde Disko Bugten.

I medfør af § 23, stk. 2 og § 33, stk. 2 i Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri, som senest ændret ved Inatsisartut lov nr. 28 af 28. november 2016 og § 10, stk. 2 i Selvstyrets bekendtgørelse nr. 11 af 28. august 2014 om kystnært fiskeri efter hellefisk fastsættes:

 

Anvendelsesområde

 

  § 1.  Vedtægten finder anvendelse ved erhvervsmæssigt fiskeri efter hellefisk og fiskeri efter torsk i forvaltningsområde Disko Bugten defineret som nord for 68° 52,5’N og syd for 70° 30’N, i området fra kysten og ud til 3 sømil uden for basislinjerne for fiskeriterritoriet.

 

Erhvervsmæssigt fiskeri efter hellefisk med garn

 

  § 2.  Erhvervsmæssigt fiskeri efter hellefisk med garn er kun tilladt uden for de i bilagene markerede områder og kun i månederne januar, februar, marts, april og maj.

 

Fiskeri efter torsk med garn

 

  § 3.  Fiskeri efter torsk med garn er kun tilladt uden for de i bilagene markerede områder.

 

Fælles bestemmelse

 

  § 4.  Kommunalbestyrelsen kan efter høring hos lokale foreninger lukke for garnfiskeri, hvis vinterisen besværliggør garnfiskeriet.  

 

Foranstaltninger

 

  § 5.  Overtrædelse af § 2 og § 3  kan medføre bøde og konfiskation.
  Stk. 2.  Bøder efter stk. 1 kan pålægges juridiske personer efter reglerne i Kriminallov for Grønland.

 

Ikrafttræden

 

  § 6.  Vedtægten træder i kraft ved kundgørelsen.
  Stk. 2. Samtidig ophæves gældende Vedtægt for Qaasuitsup Kommunia af 6. september 2011 om garnfiskeri efter hellefisk for forvaltningsområde Disko Bugten.

 

 

Således vedtaget af Kommunalbestyrelsen i Avannaata Kommunia den 4. december 2020.

 

 

________________________________

 

Palle Jerimiassen

Borgmester

 

 

Avannaata Kommunias vedtægt erhvervsmæssigt fiskeri med garn i forvaltningsområde Diskobugten stadfæstes.

 

Grønlands Selvstyre, dato 20. januar 2021

 

 

_________________________________

 

Jens Immanuelsen

Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug

 

Simpel søgning
Feltsøgning

Send til ven

Til e-mail

Dit navn

Besked

Luk