Landstingslov nr. 18 af 3. november 1994 om ændring af landstingslov om indkomstskat

§ 1

I landstingslov nr. 5 af 19. maj 1979 om indkomstskat, som ændret senest ved landstingslov nr. 2 af 3. marts 1994, foretages følgende ændringer:

 

1. I § 2, stk. 1, nr. 1 indsættes efter "skibe": "eller luftfartøjer".

2. Efter § 2, stk. 1, nr. 1 indsættes:
"nr. la. modtager enhver form for vederlag for personligt arbejde, der er udført i Grønland, efter tjenesteforholdets ophør, herunder vederlag for indgåelse af konkurrenceklausul. Det er uden betydning, at berettigelsen og/eller størrelsen af det omhandlede vederlag afgøres ved dom, retsforlig, voldgift eller lig nende."

3. Efter § 14a indsættes:
"§ 14 b. De i § 1, stk. 1, nr. 1-2 nævnte personer skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne fortjeneste ved afståelse, hel eller delvis indfrielse eller udtrækning af fordringer, som nævnt i stk. 2, medmindre fordringen forrentes med en pålydende rente, der er lig med eller højere end den efter stk. 3 fastsatte mindsterente på tidspunktet for fordringens udstedelse.
Stk. 2. Ved fordringer forstås her obligationer, statsgældsbeviser, skatkammerbeviser og virksomhedscertifikater m.v.
Stk. 3. Skattedirektoratet fastsætter mindsterenten normalt for halvårene januar-juni og juli-december.
Stk. 4. Fortjenesten ved afståelse eller indfrielse af fordringen opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelses- eller indfrielsessummen. Såfremt indfrielse sker gennem afdrag, opgøres fortjenesten således, at der af ethvert afdrag medregnes en så stor procentdel, som svarer til det antal procenter, hvormed parikurs overstiger anskaffelseskursen.
Stk. 5. Fortjenester og tab af de i stk. 1 omfattede fordringer kan ikke omfattes af § 24, stk. 1, nr.2."

4. §§ 16 A til 16 D ophæves.

5. I § 25 A indsættes som stk. 3:
"Stk. 3. Samme gælder ligeledes for de efter § 14 b skattepligtige fortjenester."

6. I § 25 B indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
"Stk. 2. Fordringer omfattet af § 14 b, stk. 1, betragtes senest som afstået på tidspunktet for ophør af skattepligt efter § l, stk. 1, nr. 1 og 2."

7. I § 25 B stk. 2 som bliver stk. 3 indsættes efter "stk. 1": "og 2".

8. Efter § 79 indsættes:
"§ 79 a. Den, som mod overpris overdrager kapitalandele i et selskab hæfter med et beløb, der svarer til overdragelsessummen, for betalingen af skatter og afgifter, der påhviler selskabet som en aktuel eller latent forpligtelse på overdragelsestidspunktet. Hæftelsen kan kun gøres gældende, hvis udlæg forgæves er forsøgt hos selskabet. Hvis overdrageren er et selskab m.v., der ikke er fuldt skattepligtig her til landet, kan hæftelse gøres gældende direkte mod her i landet fuldt skattepligtige personer og selskaber i det omfang, disse direkte eller
indirekte har en bestemmende indflydelse over det overdragende selskab. Den, der som rådgiver erhvervsmæssigt har medvirket ved overdragelsen hæfter sammen med overdrageren og de i 3. pkt. nævnte personer og selskaber.
Stk. 2. Hvis overdrageren er en person, finder bestemmelsen i stk. 1, 1.-2. pkt. kun anvendelse, såfremt hans ejerandel er på 10 pct. eller mere af aktie- eller anpartskapitalen. Hvis overdrageren er et selskab m.v., finder bestemmelsen i stk. 1, 1.-3. pkt. kun anvendelse, når overdragelsen vedrører koncernforbundne selskaber, dog således, at der ved en ejerandel på 10 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i hvert selskab anses at foreligge koncernforbundne selskaber.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. l finder endvidere kun anvendelse, når overdragelsen vedrører kapitalandele i et selskab, der på overdragelsestidspunktet i det væsentligste er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet.
Stk. 4. Overpris efter stk. 1 anses at foreligge, når betalingen for kapitalandele klart overstiger den forholdsmæssige andel af selskabets nettoværdi på overdragelsestidspunktet.
Stk. 5. Skattedirektoratet kan, inden en overdragelse af kapitalandele i et selskab finder sted, give forhåndstilsagn om, at en eventuel hæftelse efter stk. 1 ikke vil blive gjort gældende. Tilsagnet kan betinges af, at der stilles hel eller delvis sikkerhed for betalingen af de skatter og afgifter, som påhviler selskabet som en aktuel eller latent forpligtelse på overdragelsestidspunktet. En rådgiver som nævnt i stk. l sidste pkt. kan frigøre sig for sin hæftelse, hvis han inden overdragelsen skriftligt søger forhåndstilsagn bilagt de fornødne oplysninger om den påtænkte overdragelse. Skattedirektoratets afgørelse af spørgsmålet om eventuelt forhåndstilsagn og om betingelserne herfor skal foreligge inden 3 måneder fra modtagelsen af alle oplysninger, der er af betydning for bedømmelsen.
Stk. 6. Landsstyret kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved afgivelse af forhåndstilsagn. Landsstyret kan endvidere fastsætte regler om klage, herunder at afgørelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed."

 

§ 2

Landstingsloven træder i kraft straks.*
Stk. 2. § 1, nr. 1, 2 og 4 har virkning fra og med indkomståret 1995.
Stk. 3. § 1, nr. 3, 5, 6, 7 og 8 har virkning fra og med lovforslagets fremlæg gelse.
Stk. 4. Mindsterenten efter § l, nr. 3 er 5 procent for tiden forud for 1. januar 1995.




Grønlands Hjemmestyre, den 3. november 1994




Lars Emil Johansen

/

Emil Abelsen


* Lovforslaget blev fremlagt og 1. behandlet den 4. oktober 1994, hvorfor § l, nr. 3, 5, 6, 7 og 8 har virkning fra denne dato, jfr. § 2, stk. 3.

Simpel søgning
Feltsøgning

Send til ven

Til e-mail

Dit navn

Besked

Luk