Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 8 af 7. juni 2004 om fiskeri efter krabber

I medfør af § 5, stk. 1, § 10, § 10 a, § 11, § 13, stk. 2, § 14, stk. 1 og stk. 2, § 23, § 26, § 33, stk. 2 og § 34, stk. 3 i Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri, som senest ændret ved Landstingslov nr. 5 af 21. maj 2002, fastsættes:

 

Kapitel 1
Anvendelsesområde og definitioner

§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse ved fiskeri efter krabber (Chionoecetes opilio) på Grønlands fiskeriterritorium.
Stk. 2. Bekendtgørelsen finder anvendelse ved fiskeri efter krabber med de grønlandske flådekomponenter.

§ 2. Ved "Grønlands fiskeriterritorium" og ved "basislinien" forstås i denne bekendtgørelse det område og de basislinier, der er fastsat i Statsministeriets bekendtgørelser om fiskeriterritoriet ved Grønland, som er anført i bilag 1.
Stk. 2. Ved "Vestgrønland" forstås den del af Northwest Atlantic Fisheries Organization (NAFO) område 1, der er beliggende på Grønlands fiskeriterritorium, som er anført i bilag 2.
Stk. 3. Ved "forvaltningsområde" forstås et nærmere afgrænset geografisk område, som er beliggende på Grønlands fiskeriterritorium.

 

Kapitel 2
Licenser og kvoter

§ 3. Erhvervsmæssigt fiskeri efter krabber er forbudt, medmindre Direktoratet for Fiskeri og Fangst har udstedt en licens til krabbefiskeri.
Stk. 2. Der kan fastsættes betingelser i en licens.
Stk. 3. Det er forbudt at overtræde betingelser i en licens.
Stk. 4. Der henvises i øvrigt til Hjemmestyrets bekendtgørelse om licens til fiskeri.

§ 4. Direktoratet for Fiskeri og Fangst udsteder én type af licens til erhvervsmæssigt fiskeri efter krabber i Vestgrønland med fartøjer på 75 BRT/120 BT og derover. En licens er tidsbegrænset, og der er tilknyttet en højst tilladt fangstmængde.
Stk. 2. En licens udstedes til fiskeri i Vestgrønland udenfor området mellem kysten og en linie, der ligger tre sømil uden for basislinierne for fiskeriterritoriet, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Fiskeri er forbudt i områder, der er angivet med følgende koordinater:
1) Et geografisk område defineret ved følgende koordinater,  et punkt på basislinien ved 62° 25N langs basislinien til et punkt ved 61° 00N ud til 61° 00N, 49° 30W og 62° 25N, 51° 15W, som er anført i bilag 3.
2) Et geografisk område defineret ved følgende koordinater, et punkt på basislinien ved 65° 40N langs basislinien til et punkt ved 64° 30N ud til 64° 30N, 53° 45W og 65° 40N, 53° 45W, som er anført i bilag 4.
3) Et geografisk område defineret ved følgende koordinater,  et punkt på basislinien ved 66° 50N langs basislinien til et punkt ved 65° 40N ud til 65° 40N, 55° 00W; 66° 19N, 55° 22W; 66° 50N, 55° 00W, som er anført i bilag 5.
4) Et geografisk område defineret ved følgende koordinater, et punkt på basislinien ved 69° 00N langs basislinien til et punkt ved 68° 00N ud til 68° 00N, 54° 30W; 69° 00N, 54° 30W, som er anført i bilag 6.

§ 5. Direktoratet for Fiskeri og Fangst udsteder seks typer af licenser til erhvervsmæssigt fiskeri efter krabber i Vestgrønland med fartøjer mindre end 75 BRT/120 BT. En licens er tidsbegrænset, og der er ikke tilknyttet en højst tilladt fangstmængde.
Stk. 2. En licens udstedes til fiskeri i følgende forvaltningsområder:
1) Nord for 71° 30N og syd for 75° 00N, kaldet forvaltningsområde Upernavik.
2) Nord for 68° 00N og syd for 71° 30N, kaldet forvaltningsområde Disko Bugt-Uummannaq.
3) Nord for 66° 00N og syd for 68° 00N, kaldet forvaltningsområde Sisimiut.
4) Nord for 64° 15N og syd for 66° 00N, kaldet forvaltningsområde Maniitsoq-Kangaamiut.
5) Nord for 60° 45N og syd for 64° 15N, kaldet forvaltningsområde Nuuk-Paamiut.
6) Syd for 60° 45N og vest for 44° 00W ned til 59° 00N og herefter vest for 42° 00W, kaldet forvaltningsområde Narsaq-Qaqortoq.
Stk. 3. En licens kan udstedes til højst to af de i stk. 2, nr. 1-6 nævnte forvaltningsområder.
Stk. 4. Et fartøj kan ikke i samme kalenderår være påført en licens til erhvervsmæssigt fiskeri efter krabber i mere end to af de i stk. 2, nr. 1-6 nævnte forvaltningsområder.

§ 6. Der udstedes ikke en licens til erhvervsmæssigt fiskeri efter krabber med fartøjer, som i forvejen har tilladelse til omladning.

§ 7. Ansøgning om en licens, jf. § 4 og § 5, skal indsendes til Direktoratet for Fiskeri og Fangst. Et ansøgningsskema kan rekvireres hos Direktoratet for Fiskeri og Fangst.

§ 8. Landsstyret fastsætter hvert år en kvote for fiskeri efter krabber ved Vestgrønland for de grønlandske flådekomponenter.
Stk. 2. Kvoten, jf. stk. 1, opdeles i følgende 7 delkvoter:
1) En delkvote for fartøjer på 75 BRT/120 BT og derover med licens til erhvervsmæssigt fiskeri efter krabber i Vestgrønland, jf. § 4.
2) En delkvote for fartøjer mindre end 75 BRT/120 BT med licens til erhvervsmæssigt fiskeri efter krabber i området nord for 71° 30N og syd for 75° 00N, jf. § 5, stk. 2, nr. 1.
3) En delkvote for fartøjer mindre end 75 BRT/120 BT med licens til erhvervsmæssigt fiskeri efter krabber i området nord for 68° 00N og syd for 71° 30N, jf. § 5, stk. 2, nr. 2.
4) En delkvote for fartøjer mindre end 75 BRT/120 BT med licens til erhvervsmæssigt fiskeri efter krabber i området nord for 66° 00N og syd for 68° 00N, jf. § 5, stk. 2, nr. 3.
5) En delkvote for fartøjer mindre end 75 BRT/120 BT med licens til erhvervsmæssigt fiskeri efter krabber i området nord for 64° 15N og syd for 66° 00N, jf. § 5, stk. 2, nr. 4.
6) En delkvote for fartøjer mindre end 75 BRT/120 BT med licens til erhvervsmæssigt fiskeri efter krabber i området nord for 60° 45N og syd for 64° 15N, jf. § 5, stk. 2, nr. 5.
7) En delkvote for fartøjer mindre end 75 BRT/120 BT med licens til erhvervsmæssigt fiskeri efter krabber syd for 60° 45N og vest for 44° 00W ned til 59° 00N og herefter vest for 42° 00W, jf. § 5, stk. 2, nr. 6.

§ 9. Når en fastsat delkvote, jf. § 8, nærmer sig sin opfiskning eller er opfisket, giver Direktoratet for Fiskeri og Fangst meddelelse om, hvornår fiskeriet skal ophøre.
Stk. 2. Meddelelse efter stk. 1 gives til Sammenslutningen af Fiskere og Fangere i Grønland (KNAPK) og Den Grønlandske Havfiskeri og Eksport Sammenslutning (APK) samt gennem den landsdækkende presse.
Stk. 3. Når der er givet meddelelse om ophør af fiskeri, jf. stk. 1, er erhvervsmæssigt fiskeri efter krabber forbudt.

 

Kapitel 3
Forbud mod erhvervsmæssigt fiskeri efter krabber

§ 10. Hvis indhandlingskapaciteten i et forvaltningsområde, jf. § 5, stk. 2, i en periode bliver utilstrækkelig i forhold til enten den landede mængde krabber eller den forventede landede mængde krabber, kan Landsstyret beslutte, at forvaltningsområdet midlertidigt lukkes for fiskeri for licenshavere, som ikke har bopæl i en by eller bygd inden for den geografiske afgrænsning af det pågældende forvaltningsområde.
Stk. 2. Beslutning efter stk. 1 sker på baggrund af en indstilling fra de lokale indhandlingsanlæg og den lokale afdeling af KNAPK (KNAPP).
Stk. 3. Meddelelse om midlertidig lukning samt genåbning af et forvaltningsområde, jf. stk. 1 og stk. 2, gives til KNAPK, APK og de lokale indhandlingsanlæg samt gennem den landsdækkende presse.
Stk. 4. Meddelelse, jf. stk. 3, skal indeholde oplysning om, hvornår midlertidig lukning samt genåbning af et forvaltningsområde har virkning fra.
Stk. 5. Når Landsstyret har truffet en beslutning, jf. stk. 1, er erhvervsmæssigt fiskeri efter krabber forbudt for licenshavere, som ikke har bopæl i en by eller bygd inden for den geografiske afgrænsning af det pågældende forvaltningsområde.

§ 11. Det er forbudt at udøve erhvervsmæssigt fiskeri efter krabber i Vestgrønland nord for 64° 15N i perioden 1. januar til og med den 31. marts.

§ 12. Fartøjer på 20 BRT/37 BT og derover må ikke udøve erhvervsmæssigt fiskeri efter krabberinden for basislinien i perioden 1. april til og med 30. september.
Stk. 2. Forbuddet, jf. stk. 1, gælder dog ikke i området nord for 68° 30N og syd for 70° 30N

§ 13. Erhvervsmæssigt fiskeri efter krabber skal standses, hvis det under ophalingen af tejner viser sig, at mere end 20 % af fangsten skal genudsættes på grund af manglende egnethed til indhandling eller produktion. Fiskeriet skal efterfølgende flyttes til positioner, der afviger fra den tidligere sætning af tejner.
Stk. 2. Krabber er uegnede til indhandling eller produktion, hvis de er blødskallede.

 

Kapitel 4
Mindstemål, genudsætning, fiskeredskaber og afmærkning af fiskeredskaber

§ 14. Mindstemålet for hankrabber er 10 cm målt over rygskjoldet.
Stk. 2. Hankrabber, som er mindre end mindstemålet, må ikke beholdes ombord, men skal genudsættes.
Stk. 3. Hunkrabber må ikke beholdes ombord, men skal genudsættes.

§ 15. Krabber smittet med BCD (Bitter Crab Disease) må ikke genudsættes, men skal bringes i land.

§ 16. Erhvervsmæssigt fiskeri efter krabber må kun udøves ved brug af tejner.
Stk. 2. For tejner gælder et mindstemål for maskestørrelsen for halvmaske i nettet på 70 mm.
Stk. 3. Tejner med mindre maskestørrelser end den, der anvendes i overensstemmelse med stk. 2, må ikke findes om bord på fartøjet.

§ 17. Ved erhvervsmæssigt fiskeri efter krabber med fartøjer på 75 BRT/120 BT og derover, må der højst være forbundet 100 tejner i én lænke ad gangen.
Stk. 2. Ved erhvervsmæssigt fiskeri efter krabber med fartøjer mindre end 75 BRT/120 BT, må der højst være forbundet 50 tejner i én lænke ad gangen.

§ 18. Tejner skal sættes i en lænke.
Stk. 2. Den nordligste ende af lænken skal afmærkes med et fiskemærke forsynet med et sort flag og en gul lysrefleks.
Stk. 3. Den sydligste ende af lænken skal afmærkes med et fiskemærke forsynet med to gule flag og to gule lysreflekser.
Stk. 4.Fiskemærker skal forsynes med radarreflektor.
Stk. 5. Hver enkelt tejne skal være påført ejerens navn og adresse eller fartøjets navn og havnekendingsbogstaver i et vandbestandigt materiale.

§ 19. Et fiskemærke skal have en højde på mindst 2 meter over havoverfladen.
Stk. 2. Fiskemærket skal være påført ejerens navn og adresse eller fartøjets navn og havnekendingsbogstaver i et vandbestandigt materiale.

§ 20. Flag på fiskemærket skal være ens og firkantede.
Stk. 2. Flagets korteste kant skal være mindst 40 cm.
Stk. 3. Afstanden mellem to flag på samme fiskemærke skal være mindst 20 cm.

§ 21. Lysreflekser på fiskemærker skal være af et højreflekterende materiale og bestå af mindst 6 cm brede gule strimler, reflekterende horisonten rundt og anbringes så højt som muligt på fiskemærket. Afstanden mellem to lysreflekser skal være mindst 12 cm.

§ 22. En radarreflektor skal placeres så højt som muligt på fiskemærket, og give et ekko på radarskærmen i en afstand af mindst to sømil i alle retninger.

§ 23. Liner, som anvendes mellem fiskemærker eller fiskekugler og forankringer, skal være fremstillet af et synkende materiale eller være nedtynget.

 

Kapitel 5
Rapportering af fangsten og melding om indhandling

§ 24. For fartøjer på 75 BRT/120 BT og derover henvises der vedrørende rapportering af fangsten til Hjemmestyrets bekendtgørelse om kontrol med havgående fiskeri.
Stk. 2. For fartøjer mindre end 75 BRT/120 BT henvises der vedrørende rapportering af fangsten og melding om indhandling til Hjemmestyrets bekendtgørelse om rapportering af fangster og indhandlinger i kystnært fiskeri efter krabber

Kapitel 6
Ikke-erhvervsmæssigt fiskeri

§ 25. Fiskeri efter krabber til eget forbrug er tilladt for alle danske statsborgere med fast bopæl i Grønland. Statsborgere fra andre lande end Danmark, som har fast bopæl i Grønland, og har haft det i to sammenhængende år, sidestilles med danske statsborgere.
Stk. 2. Fiskeriet må udøves med højst tre tejner.
Stk. 3. Fiskeriet skal i øvrigt udøves i overensstemmelse med §§ 11-16 og §§ 18-23.

 

Kapitel 7
Kontrol og foranstaltninger

§ 26. Et fartøj, som er omfattet af denne bekendtgørelse, skal samarbejde med Grønlands Fiskerilicenskontrol (GFLK), Forsvarets fiskeriinspektion (Grønlands Kommando) , jagt- og fiskeribetjentene og politiet under disse institutioners udøvelse af deres opgaver.
Stk. 2. Et fartøj skal sikre, at GFLK´s, Forsvarets fiskeriinspektions og politiets medarbejdere samt jagt- og fiskeribetjentene har uhindret adgangtil at kontrollere fartøjet.

§ 27. Overtrædelse af § 3, stk. 1 og stk. 3, § 4, stk. 3, § 9, stk. 3, § 10, stk. 5, § 11, § 12, stk. 1, § 13, stk. 1, §14, § 15, § 16, § 17, § 18, § 19, § 20, § 21, § 22 , § 23, § 25 og § 26 kan medføre bøde.
Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller et partrederi kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.
Stk. 3. Overtrædelse af betingelserne i licensen kan medføre begrænsninger i retten til at udnytte den, samt under skærpende omstændigheder eller i gentagelsestilfælde inddragelse af licensen. Beslutning herom træffes af Landsstyret, og kan inden 15 dage fra kundgørelsen indbringes for Grønlands Landsret jf. Fiskeriloven.
Stk. 4. Sager om foranstaltninger behandles i øvrigt efter bestemmelserne i kap. 13 i Fiskeriloven.

 

Kapitel 8
Ikrafttræden

§ 28. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2004. §§ 18-22 træder dog først i kraft den 1. januar 2005.




Grønlands Hjemmestyre, den 7. juni 2004.




Simon Olsen

/

Amalie Jessen


Bilag 1

Bilag 2

Bilag 3, Pamiut

Bilag 4, Maniitsoq/Kangaamiut

Bilag 5, Sisimiut

Bilag 6, Aasiaat

Simpel søgning
Feltsøgning

Send til ven

Til e-mail

Dit navn

Besked

Luk