Landstingsforordning nr. 20 af 12. november 2001 om civile foranstaltninger mod smitsomme sygdomme

I medfør af § 1 og § 3 i lov nr. 369 af 6. juni 1991 om sundhedsvæsenet i Grønland fastsættes:

 

Kapitel 1.
Formål og anvendelsesområde

§ 1. Med henblik på at hindre,
1) at de i § 2 nævnte smitsomme sygdomme udbredes her i landet, og
2) at smitte fra disse sygdomme føres ind i landet eller herfra til andre lande, kan den i § 3 nævnte epidemikommission iværksætte de i kapitel 3 og 4 nævnte foranstaltninger.

§ 2. Landstingsforordningen omfatter de alment farlige sygdomme og de øvrige smitsomme sygdomme, der er optaget på liste A og B som bilag til forordningen, jf. dog § 22.
Stk. 2. Landsstyret kan efter høring af Embedslægeinstitutionen foretage ændringer i de i stk. 1 nævnte lister samt opstille nye lister.
Stk. 3. Kønssygdomme omfattes ikke af forordningen.

 

Kapitel 2.
Epidemikommissionen

§ 3. For hele landet nedsættes en epidemikommission, der består af Politimesteren, Embedslægen, Den ledende Dyrlæge, Direktøren for Skattedirektoratet, samt 3 øvrige medlemmer, hvoraf 2 udpeges af Landsstyret og 1 af KANUKOKA.
Stk. 2. De medlemmer, som Landsstyret udpeger efter stk. 1, må ikke være medlemmer af Landsstyret. Udpegningen af de pågældende medlemmer har virkning for Landstingets funktionsperiode. Efter nyvalg til Landstinget udpeger eller genudpeger det tiltrædende Landsstyre 2 medlemmer til epidemikommissionen.
Stk. 3. Udpegningen af det medlem, som KANUKOKA udpeger efter stk. 1, har virkning for den kommunale valgperiode.
Stk. 4. Politimesteren er formand for epidemikommissionen.

§ 4. Told- og skattemyndighederne, politiet, havnemyndighederne, Grønlands lufthavnsvæsen, lodser og dyrlæger, ansat af Grønlands hjemmestyre, er forpligtet til at bistå epidemikommissionen i udøvelsen af dennes pligter ifølge denne Landstingsforordning.
Stk. 2. Epidemikommissionen kan bestemme, at visse af de i kapitel 3 og 4 nævnte foranstaltninger under nærmere fastsatte betingelser kan iværksættes af kommissionens enkelte medlemmer eller af de til kommissionen knyttede læger.
Stk. 3. Landsstyret kan fastsætte regler om lægelig bistand til epidemikommissionen.

 

Kapitel 3.
Civile foranstaltninger mod smitsomme sygdommes udbredelse her i landet

§ 5. Epidemikommissionen kan påbyde, at enhver, der lider af en alment farlig sygdom, eller som må antages at være smittet med en sådan, skal lade sig undersøge af en læge, og at vedkommende om nødvendigt skal lade sig indlægge til observation på et sygehus.
Stk. 2. Efterkommes påbudet ikke, kan den pågældende ved politiets hjælp fremstilles for en læge til undersøgelse, ligesom den pågældende om nødvendigt ved politiets hjælp kan tvangsindlægges til observation på et sygehus.

§ 6. Epidemikommissionen kan påbyde, at enhver, der lider af en alment farlig sygdom, eller som må antages at være smittet med en sådan, skal lade sig isolere og om nødvendigt indlægge på sygehus.
Stk. 2. Efterkommes påbudet ikke, kan isolation af den pågældende ske ved tvangsindlæg-gelse på sygehus ved politiets hjælp.
Stk. 3. Såfremt udbredelse af en alment farlig sygdom ikke kan hindres ved isolation i henhold til stk. 1, kan Landsstyret efter indstilling fra Embedslægeinstitutionen påbyde, at der skal iværksættes tvangsmæssig behandling.

§ 7. Epidemikommissionen kan påbyde, at et område, hvor en alment farlig sygdom optræder, afspærres, således at samkvem med omgivelserne i fornødent omfang forhindres, ligesom kommissionen kan forbyde, at der afholdes offentlige møder i området. Sådanne foranstaltninger skal dog snarest muligt ophæves.

§ 8. For at hindre udbredelsen af en alment farlig sygdom kan Landsstyret efter indstilling fra Embedslægeinstitutionen påbyde, at der skal iværksættes tvangsmæssig vaccination inden for et nærmere afgrænset område eller af en nærmere afgrænset personkreds.

§ 9. Når det formodes, at et dødsfald skyldes en alment farlig sygdom, kan epidemikommissionen efter forhandling med Embedslægeinstitutionen påbyde, at obduktion skal ske.

§ 10. Landsstyret kan efter indstilling fra Embedslægeinstitutionen bestemme, at de foranstaltninger, der alene kan iværksættes mod alment farlige sygdomme, jf. §§ 5-9, også kan iværksættes over for øvrige smitsomme sygdomme, når disse optræder på en ondartet måde eller med stor udbredelse, eller når eksisterende hygiejniske forhold indebærer en særlig stor risiko for smittespredning.

§ 11. Epidemikommissionen kan iværksætte de undersøgelser af bakteriologisk eller lignende art, som er nødvendige for med sikkerhed at fastslå en smittes art, oprindelse og udbredelse.
Stk. 2. Når der er fare for, at smitte kan spredes ved virksomheders fremstilling og distribution af levnedsmidler, kan kommissionen træffe foranstaltninger med henblik på at bringe smittefaren til ophør, om fornødent ved at påbyde hel eller delvis lukning af den pågældende virksomhed eller ved at forbyde en smittebærende person adgang til virksomheden.
Stk. 3. Kommissionen kan forbyde, at personer, der lider af en af denne Landstingsforordning omfattet sygdom, anvender offentlige transportmidler.

§ 12. Epidemikommissionen kan påbyde, at der efter regler fastsat af Landsstyret skal iværksættes desinfektion af smittede eller smittebærende personer samt af personer, der har været i forbindelse med disse. Kommissionen kan også påbyde desinfektion af befordringsmidler og andet løsøre samt fast ejendom m.v.
Stk. 2. Kommissionen kan efter forhandling med Embedslægeinstitutionen endvidere iværksætte andre foranstaltninger af begrænset art og omfang for at hindre, at smitte udbredes.

 

Kapitel 4.
Civile foranstaltninger mod smitsomme sygdommes indførelse her i landet

§ 13. Ved et skibs ankomst skal føreren og en eventuel skibslæge meddele epidemikommissionen eller den, som optræder på kommissionens vegne, oplysninger om sundhedstilstanden om bord såvel under rejsen som på ankomsttidspunktet. Ved et luftfartøjs ankomst påhviler oplysningspligten luftfartøjets fører eller dennes befuldmægtigede.
Stk. 2. Landsstyret fastsætter nærmere regler om, hvilke oplysninger der skal meddeles i medfør af stk. 1, samt om meddelelsens form.

§ 14. Fra et skib eller luftfartøj må der ikke ske samkvem med personer i land, før epidemikommissionen eller den, kommissionen har bemyndiget hertil, har meddelt tilladelse til frit samkvem.
Stk. 2. Told- og skattemyndighederne, eller de af Skattedirektoratet bemyndigede personer, påser, at tilladelse til frit samkvem er meddelt. Landsstyret kan dog bestemme, at kontrollen skal udøves af en anden myndighed.

§ 15. Landsstyret kan bestemme, at reglerne i §§ 13 og 14 kan fraviges for skibe og luftfartøjer, der går i regelmæssig rutefart, samt for lodsbåde, fiskerbåde og andre mindre fartøjer.
Stk. 2. Landsstyret bestemmer, hvilke lempelser, der skal gælde for orlogsfartøjer og militære luftfartøjer.
Stk. 3. Landsstyret kan med henblik på opfyldelse af traktater fravige bestemmelserne i §§ 13-19.

§ 16. Epidemikommissionen kan påbyde, at enhver, der ankommer her til landet, skal lade sig undersøge af en læge, og at vedkommende om nødvendigt skal lade sig indlægge til observation på sygehus.
Stk. 2. Efterkommes påbudet ikke, kan den pågældende ved politiets hjælp fremstilles for en læge til undersøgelse, ligesom den pågældende om nødvendigt ved politiets hjælp kan tvangsindlægges til observation på et sygehus.

§ 17. Enhver, der ankommer her til landet, er i øvrigt underkastet reglerne i §§ 6-12.

§ 18. Landsstyret fastsætter regler om, hvilke foranstaltninger der kan iværksættes over for gods, bagage og post for at hindre indførelse og udbredelse af en sygdom, der er omfattet af denne Landstingsforordning.
Stk. 2. Landsstyret fastsætter regler om, hvilke foranstaltninger der skal iværksættes for at hindre, at rotter eller andre gnavere fører smitte fra en sygdom, der er omfattet af denne Landstingsforordning, ind eller ud af landet. I de i 1. pkt. nævnte regler kan Landsstyret fastsætte, at told- og skattemyndighederne kan lade nærmere bestemte praktiske foranstaltninger, som epidemikommissionen i medfør af § 4 måtte have pålagt told- og skattemyndighederne at bistå med, udføre ved autoriseret rottebekæmper.

§ 19. Efter begæring udsteder epidemikommissionen til fragtføreren vederlagsfrit attest (karantænebevis) om
1) hvilke foranstaltninger skibe, luftfartøjer og køretøjer har været underkastet i henhold til denne forordning,
2) hvilke dele af befordringsmidlet foranstaltningerne er truffet over for,
3) den anvendte fremgangsmåde og
4) grunden til, at foranstaltningerne er iværksat.
Stk. 2. For luftfartøjer skal attesten efter begæring påføres den for luftfartøjet udfærdigede almindelige deklaration ("General Declaration").
Stk. 3. Efter begæring udsteder epidemikommissionen vederlagsfrit attest til
1) enhver rejsende om datoen for hans ankomst samt om de foranstaltninger, vedkommende og vedkommendes bagage har været underkastet, og
2) afsenderen, modtageren og fragtføreren eller disses repræsentanter om de foranstaltninger, godset har været underkastet.

 

Kapitel 5.
Forskellige bestemmelser

§ 20. Ved pålæg i medfør af §§ 5, 6, 7 og 16, som har karakter af frihedsberøvelse, og ved afslag på anmodning om ophævelse af sådanne pålæg giver epidemikommissionen den pågældende vejledning om adgang til domstolsprøvelse efter reglerne i lov om rettens pleje i Grønland.

§ 21. Enhver, der har kendskab til, at en person i hans omgangskreds eller varetægt lider af en alment farlig sygdom, skal snarest muligt rette henvendelse herom til en læge eller politi, såfremt anmeldelse af sygdomstilfældet ikke allerede er sket. Anmeldelsen skal uden unødigt ophold videregives til epidemikommissionen.

§ 22. Landsstyret kan fastsætte regler om skolers og institutioners forhold i tilfælde af smitsomme sygdomme. Sådanne regler kan udstrækkes til også at omfatte andre end de i § 2 nævnte smitsomme sygdomme, der kan indebære en særlig risiko ved udbredelse på skoler og institutioner.

§ 23. Landsstyret kan efter indstilling fra Embedslægeinstitutionen fastsætte regler om indførsel, forhandling, udlevering, bearbejdning, opbevaring og udførsel af smitstof, der stammer fra en smitsom sygdom, som er omfattet af denne Landstingsforordning.

§ 24. Landsstyret kan til varetagelse af det i § 1 nævnte formål fastsætte nærmere regler om ind- og udførsel af lig samt om disses behandling og transport her i landet.

§ 25. Landsstyret kan fastsætte regler om, hvilke personer eller grupper af personer, der skal tuberkuloseundersøges.

§ 26. Landsstyret kan fastsætte regler om lægers medvirken i bekæmpelse af smitsomme sygdomme.

§ 27. Hvis der i forbindelse med de forebyggende foranstaltninger, der iværksættes i medfør af denne Landstingsforordnings kapitel 3 for at hindre udbredelse af smitsomme sygdomme, påføres nogen tab, har vedkommende krav på erstatning herfor fra Landskassen.
Stk. 2. Størrelsen af en erstatning i medfør af stk. 1 fastsættes af epidemikommissionen efter forhandling med skadelidte. Såfremt der ikke kan opnås enighed om erstatningspligten eller erstatningens størrelse, påhviler det kommissionen at indbringe erstatningsspørgsmålet for domstolene.

§ 28. Landskassen afholder alle udgifter efter Landstingsforordningen, herunder de i § 27 nævnte erstatninger, bortset fra følgende:
1) Ejeren af et skib eller luftfartøj afholder efter regler fastsat af Landsstyret udgifterne til undersøgelse for og eventuel udryddelse af rotter i henhold til § 18, stk. 2, herunder et beløb til dækning af epidemikommissionens omkostninger.
2) Ejeren af et skib eller luftfartøj, der efter epidemikomisssionens skøn kun anløber havn eller foretager landing for at landsætte syge eller lig, afholder udgifterne til eventuelle foranstaltninger iværksat i medfør af Landstingsforordningen, bortset fra udgifter til lægeundersøgelse og til andre supplerende undersøgelser, der er nødvendige for at konstatere en undersøgt persons helbredstilstand.
3) I de tilfælde, der er nævnt i nr. 2, afholder ejeren af skibet eller luftfartøjet udgifterne til de syges behandling og pleje samt til de dødes begravelse.
4) Udgifter til foranstaltninger, der i strandingstilfælde iværksættes i henhold til Lands- tingsforordningen, dækkes så vidt muligt af værdien af det strandede gods.
5) Personer, der ubeføjet går om bord i et skib eller luftfartøj, før tilladelse til frit samkvem er meddelt, afholder udgifter, som opstår herved.
Stk. 2. Udgifter, som en myndighed har afholdt i de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-5, er tillagt udpantningsret, jfr. lov om rettens pleje i Grønland kapitel 7, § 1, stk. 3.

 

Kapitel 6.
Foranstaltninger

§ 29. Medmindre strengere sanktion er forskyldt efter anden lovgivning, kan bøde idømmes den, der
1) overtræder § 21,
2) overtræder forbud eller undlader at efterkomme påbud meddelt efter § 5, stk. 1, § 6, stk. 1 og 3, § 7, § 11, stk. 2 og 3, § 12, stk. 1, og § 16, stk. 1.
Stk. 2. I forskrifter, der udfærdiges i henhold til denne Landstingsforordning, kan der fastsættes sanktion af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.

§ 30. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelserne i denne Landstingsforordning kan ske i overensstemmelse med reglerne i lov om rettens pleje i Grønland.

 

Kapitel 7.
Ikrafttræden

§ 31. Landstingsforordningen træder i kraft den 1. januar 2002.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 207 af 26. april 1973 om sundhedskontrol m.v. ved skibsanløb i Grønland, forbliver i kraft, indtil den ophæves eller afløses af regler udstedt efter denne Landstingsforordning eller anden lovgivning.




Grønlands Hjemmestyre, den 12. november 2001.




Jonathan Motzfeldt

/

Alfred Jakobsen

 

Bilag 1
Simpel søgning
Feltsøgning

Send til ven

Til e-mail

Dit navn

Besked

Luk