Inatsisartutlov nr. 14 af 17. december 2014 om ændring af inatsisartutlov om midlertidig inatsisartutbevillingslov for finansåret 2015 (Tilføjelser til den midlertidige inatsisartutbevillingslov for finansåret 2015)

I inatsisartutlov nr. 13 af 1. oktober 2014 om midlertidig inatsisartutbevillingslov for finansåret 2015, foretages følgende ændringer:

§ 1

1.§ 4, stk. 1, nr. 1, affattes således:
 ”1) Merudgifter til igangværende anlægsprojekter på op til 319 mio. kr. i alt med specifikation som anført i lovbemærkningerne til denne bestemmelse.”

2. I § 4 indsættes som nummer 4-5:
”4)  Hjemmel til forhøjelse af afgiften på langdistancekommunikation på op til 1 mio. kr.
5)  Videreførelse af arbejdet med en landsdækkende jobportal på op til 1,2 mio. kr.”

3. Efter § 7 indsættes:
§ 7 a.  Inatsisartut bemyndiger Naalakkersuisut til at godkende, at hovedkonto 34.11.02, Patientbehandling i udlandet, psykiatriske, tillige kan finde anvendelse på retspsykiatriske patienter, der i forbindelse med udskrivning fra Psykiatrien i Region Midtjylland, bliver udskrevet til anbringelse på en døgninstitution med fortsat psykiatrisk behandling.

§ 7 b.  Inatsisartut bemyndiger Naalakkersuisut til at genbekræfte bloktilskudsaftalen med kommunerne om det kommunale bloktilskud, med et beløb på op til 1.295.145.000 kr. Naalakkersuisut bemyndiges til at aftale en fordeling af det kommunale bloktilskud mellem de enkelte kommuner i samarbejde med kommunerne og Kanukoka for finansåret 2015.”

 

§ 2

Loven træder i kraft den 17. december 2014. 

 


Grønlands Selvstyre, den 17. december 2014



Kim Kielsen

Simpel søgning
Feltsøgning

Send til ven

Til e-mail

Dit navn

Besked

Luk