Selvstyrets bekendtgørelse nr. 8 af 25. juni 2014 om hjælp til personer med vidtgående handicap

I medfør af § 3, stk. 2, § 5, § 8a, § 11, stk. 4, § 12, stk. 4, § 15, § 18, stk. 3, § 20, stk. 2, § 21, stk. 2, § 22, stk. 2, § 25, stk. 3, § 25 a, stk. 2, i Landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til personer med vidtgående handicap, som senest ændret ved Inatsisartutforordning nr. 10 af 31. maj 2010 om ændring af landstingsforordning om hjælp til personer med vidtgående handicap, fastsættes:





Kapitel 1
Anvendelsesområde og definitioner

§ 1.  Denne bekendtgørelse finder anvendelse på personer med vidtgående handicap.

§ 2.  Med personer med vidtgående handicap forstås personer, der har en væsentlig nedsat funktionsevne, der skyldes en varig fysisk eller psykisk lidelse, skade eller mangel. Det er et krav, at den væsentlig nedsatte funktionsevne skaber et væsentligt tab eller en væsentlig begrænsning i personens muligheder for at leve en normal dagligdag og i personens muligheder for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre borgere.
Stk. 2.  Den fysiske eller psykiske lidelse, skade eller mangel er varig, når det må forventes, at personen resten af sit liv vil have den omhandlede fysiske eller psykiske lidelse, skade eller mangel.

§ 3.  Med væsentlig nedsat funktionsevne forstås, at personen som følge af en varig fysisk eller psykisk lidelse, skade eller mangel:
1)  ikke kan varetage egne personlige behov, som for eksempel personlig hygiejne, påklædning, spisning og lignende,
2)  ikke ved egen hjælp kan færdes inde og ude, herunder foretage indkøb, opretholde et socialt liv, deltage i sociale aktiviteter og lignende, eller
3)  ikke kan kommunikere med andre mennesker.
Stk. 2.  Den væsentlig nedsatte funktionsevne kan være opstået som følge af medfødte eller senere opståede varige fysiske lidelser, skader eller mangler, for eksempel manglende eller nedsat syn eller hørelse, spasticitet eller andre former for lammelse, epilepsi, talebesvær, manglende legemsdele, følgerne af hjerte-, kar-, nyre- og leverlidelser, gigtlidelser og kromosomdefekter.
Stk. 3.  Den væsentlig nedsatte funktionsevne kan endvidere være opstået som følge af medfødte eller senere opståede varige psykiske lidelser, skader eller mangler, for eksempel autis­me, manglende mental udvikling, udviklingshæmning eller skizofreni.
Stk. 4.  Væsentlig nedsat funktionsevne på grund af midlertidig sygdom berettiger ikke til hjælp efter denne bekendtgørelse.

§ 4.  Flere varige lidelser, skader eller mangler, der hver især nedsætter funktionsevnen i mindre grad, kan tilsammen udgøre en væsentlig nedsat funktionsevne, såfremt betingelserne i § 3, stk. 1, er opfyldt.
Stk. 2.  Midlertidige lidelser, skader eller mangler medregnes ikke i den samlede nedsatte funktionsevne.

§ 5.  Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt en persons tilstand er omfattet af begrebet vidtgående handicap.
Stk. 2.  Der skal foreligge lægefaglige oplysninger, som kan danne grundlag for en vurdering af omfattelse af begrebet vidtgående handicap.
Stk. 3.  Der skal foreligge dokumentation for væsentlig nedsat funktionsevne og for varig fysisk eller psykisk lidelse, skade eller mangel.

§ 6.  Der kan ydes hjælpeforanstaltninger til kompensation for den væsentlig nedsatte funktionsevne. Hjælpeforanstaltningerne kan ydes som forskellige former for rådgivning, vejledning, støtte, pleje eller tildeling af hjælpemidler.

 

Kapitel 2
Hjælpeforanstaltninger

Hjælpemidler

§ 7.  Der kan bevilges hjælpemidler, som vil lette hverdagen for en person med vidtgående handicap.
Stk. 2.  Hjælpemidler tildeles så vidt muligt til låns.
Stk. 3.  Hjælp til anskaffelse af hjælpemidler kan kun ydes til udgifter, der væsentligt overstiger prisen på, hvad personer uden handicap sædvanligvis anskaffer til personlig brug og husholdning.
Stk. 4.  Der kan ikke bevilges hjælpemidler, som er almindelige forbrugsgoder i sædvanlige husstande.

§ 8.  Der kan ikke efter denne bekendtgørelse bevilges almindelige hjælpemidler, som støtter, afstiver eller korrigerer defekter eller manglende legemsdele.
Stk. 2.  Der kan kun i særlige tilfælde bevilges hjælpemidler til personer, der er indlagt på hospital eller sundhedsvæsenets plejeafdelinger.

§ 9.  Der kan ikke efter denne bekendtgørelse bevilges almindelige hjælpemidler til personer med vidtgående handicap til deres deltagelse i det offentlige uddannelsessystem.

§ 10.  Bevilling af et hjælpemiddel kræver, så vidt muligt, en forudgående indstilling fra en sagkyndig konsulent.

§ 11.  Der kan ydes betaling for reparation og vedligeholdelse af hjælpemidler bevilget efter §§ 7-10, såfremt reparation og vedligeholdelse er nødvendigt for at hjælpemidlet kan fungere.
Stk. 2.  Kommunalbestyrelsen vurderer i hvert enkelt tilfælde, om det bedre kan betale sig at udskifte hjælpemidlet.


Væsentlige merudgifter

§ 12.  Når en person med vidtgående handicap har væsentlige merudgifter som følge af handicappet, kan der ydes økonomisk hjælp til merudgifterne.
Stk. 2.  Væsentlige merudgifter kan eksempelvis opstå ved:
1)  Anskaffelse af møbler og andet inventar i hjemmet, hvis et bestemt og ofte dyrt produkt er nødvendigt.
2)  Anskaffelse af tøj og sko, hvis handicappet medfører, at det slides usædvanligt hurtigt.
3)  Anskaffelse af særlige madvarer, hvis de er nødvendige på grund af handicappet, f.eks. på grund af allergi.
4)  Ekstra udgifter til vask.
5)  Anskaffelse af pleje- og hygiejneartikler som engangsbleer, uridomer, m.m., som sundhedsvæsenet ikke leverer.
6)  Kørsel med taxa, hvis der ikke lokalt er andre brugbare transportmidler.
Stk. 3.  Merudgiften beregnes så vidt muligt som differencen mellem normaludgiften og ekstraudgiften på grund af handicappet.

§ 13.  Der er alene tale om en væsentlig merudgift, hvis merudgiften udgør over 500 kr.
Stk. 2.  Flere mindre udgifter, der i en samlet ansøgning udgør mere end 500 kr., kan bevilges dækket.
Stk. 3.  Flere løbende udgifter, der tilsammen i en samlet ansøgning udgør mere end 500 kr., kan bevilges dækket. Løbende udgifter under 500 kr. om året kan ikke bevilges dækket.


Konsulentbistand

§ 14.  En person med vidtgående handicap har ret til nødvendig konsulentbistand.
Stk. 2.  Ved nødvendig konsulentbistand forstås, at personen med vidtgående handicap har behov for særlig rådgivning eller vejledning i forbindelse med hjælpeforanstaltninger i henhold til denne bekendtgørelse som ikke kan dækkes af det ansatte personale.


Boligindretning

§ 15.  Når en person med vidtgående handicap har behov for specialindretning af sin bolig, kan der ydes hjælp dertil. Hjælp til boligindretning kan bevilges, når personen bor i eget hjem, herunder bokollektiv eller beskyttet boenhed, hvis personen herved bliver i stand til at klare sig i boligen.
Stk. 2.  Der kan ikke bevilges hjælp til udstyr, der normalt findes i en lejebolig.

§ 16.  Hjælp til boligindretning kan blandt andet omfatte etablering af adgangsforhold til boligen, herunder udendørs ramper og lignende.
Stk. 2.  Hjælpen kan tillige omfatte opførelse af et skur eller lignende i tilknytning til boligen, hvis personen med vidtgående handicap har specielt behov for opbevaring af et hjælpemiddel, for eksempel et motordrevet køretøj.

§ 17.  Kommunalbestyrelsen skal foretage en vurdering af, hvilke ændringer der er nødvendige, og opgøre udgifterne ved ændringerne. Kommunalbestyrelsen skal indhente godkendelse af de påtænkte ændringer fra bygnings- og brandmyndighederne, samt fra boligens ejer.
Stk. 2.  Kommunalbestyrelsen varetager indgåelse af aftaler om arbejdets udførelse og fører tilsyn med udførelsen.


Motordrevne køretøjer

§ 18.  Kommunalbestyrelsen kan bevilge et motordrevet køretøj, undtagen bil, hvis en person med vidtgående handicap bor eller dagligt færdes i områder, hvor der ikke kan benyttes offentlige transportmidler, herunder taxa.
Stk. 2.  I særlige tilfælde kan der bevilges et motordrevet køretøj, undtagen bil, selvom betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldte.

§ 19.  Motordrevne køretøjer, der er bevilget af kommunalbestyrelsen, forsikres af kommunalbestyrelsen. Personen med vidtgående handicap registreres som fast bruger af køretøjet.

§ 20.  Hjælp til særlig indretning af et motordrevet køretøj, herunder bil, kan bevilges, hvis en person med vidtgående handicap ikke kan benytte køretøjet uden ændringer af dette.

§ 21.  Der kan ydes tilskud til motordrevne køretøjer, undtagen biler, til hel eller delvis dækning af driftsomkostninger, såsom forsikringspræmie, reparation og vedligeholdelse.

§ 22.  Der er mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan yde hjælp til dækning af driftsomkostninger, såsom forsikringspræmie, reparation og vedligeholdelse, til biler, hvortil der er ydet hjælp til handicapindretning.


Kørselsordninger

§ 23.  Kommunalbestyrelsen kan etablere en kørselsordning for personer med vidtgående handicap, såfremt der er særligt behov for det i kommunen.
Stk. 2.  Kommunalbestyrelsen kan stille bil til rådighed for en sådan kørselsordning. Det kan ske i samarbejde med sundhedsvæsenet eller en privat organisation.
Stk. 3.  Kommunalbestyrelsen kan derudover tildele en person med vidtgående handicap økonomisk hjælp til taxakørsel.


Støttepersoner

§ 24.  En person med vidtgående handicap, der har behov for pædagogisk støtte for at kunne klare sig i egen bolig, herunder i et bokollektiv eller en beskyttet boenhed, kan tildeles et antal støttetimer ugentligt.
Stk. 2.  Der kan tildeles støttetimer til personer med vidtgående handicap, som bor på alderdomshjem, når der ikke er andre egnede boligmæssige tilbud i kommunen.

§ 25.  En støttepersons opgave er at støtte personen med vidtgående handicap i dennes psykiske, fysiske og sociale udvikling.
Stk. 2.  En støtteperson skal aktivt støtte personen med vidtgående handicap til selv at kunne klare daglige gøremål. 
Stk. 3.  Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en handleplan til brug for støttepersonens aktiviteter sammen med personen med vidtgående handicap, støttepersonen, eventuelle sagkyndige og indehaveren af forældremyndigheden eller værgen, såfremt personen med vidtgående handicap er under 18 år eller umyndig. Handleplanen skal vurderes og justeres efter behov, dog minimum hvert halve år.

§ 26.  Støttepersoner ansættes af kommunalbestyrelsen, der fungerer som arbejdsgiver i forhold til støttepersoner.
Stk. 2.  Kommunalbestyrelsen skal så vidt muligt ansætte støttepersoner med en socialpædagogisk uddannelse. Såfremt det ikke er muligt, skal kommunalbestyrelsen ansætte personer, der skønnes at have forudsætninger for at udføre arbejdet.
Stk. 3.  Aflønning af støttepersoner sker i henhold til overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og den faglige organisation, der har forhandlingsretten indenfor det område, som den pågældende støtteperson hører under.

§ 27.  Antallet af støttetimer til hver enkelt person med vidtgående handicap godkendes af kommunalbestyrelsen.
Stk. 2.  Støttetimer tildeles normalt for en periode af seks måneder.


Pleje i eget hjem

§ 28.  Når en person med vidtgående handicap bor i eget hjem, kan der ydes et vederlag til den, der forestår den daglige omsorg. Det forudsætter dog, at vedkommende herved helt eller delvist mister sin mulighed for at erhverve en almindelig indtægt.
Stk. 2.  Der kan kun ydes vederlag for pleje af eget barn, når pasning i en daginstitution ikke er en egnet mulighed.
Stk. 3.  Kommunalbestyrelsen vurderer, hvor mange timer der kan ydes vederlag for.
Stk. 4.  Taksten udgør maksimalt den til enhver tid gældende mindstesats for en ufaglært SIK-overenskomstansat.


Aflastning

§ 29.  Når en person med vidtgående handicap bor i eget hjem og plejen medfører væsentligt merarbejde for familien, kan kommunalbestyrelsen bevilge aflastning herfor.
Stk. 2.  Aflastning kan kun bevilges, når den er en forudsætning for, at familien fremover kan varetage plejen af personen med vidtgående handicap, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.  Aflastning kan endvidere bevilges, hvis en person med vidtgående handicap har behov for ophold uden for eget hjem.

§ 30.  Aflastning kan ske ved ophold hos en aflastningsfamilie, på døgninstitution eller et andet egnet sted.

§ 31.  Kommunalbestyrelsen indgår en skriftlig aftale med aflastningsstedet om vilkårene for opholdet.
Stk. 2.  Kommunalbestyrelsen kan bevilge et vederlag til aflastningsfamilien eller til den private døgninstitution. Vederlaget omfatter ikke betaling for personens forsørgelse under aflastningsperioden.
Stk. 3.  Betaling for forsørgelse betales af den eller dem, der har forsørgelsespligten.
Stk. 4.  Personen med vidtgående handicap, henholdsvis indehaveren af forældremyndigheden eller værgen, såfremt personen med vidtgående handicap er under 18 år eller umyndig, og aflastningsfamilien eller den private døgninstitution aftaler i samarbejde med kommunalbestyrelsen i pågældendes hjemkommune, hvordan betaling for forsørgelse foregår.
Stk. 5.  Ved aflastningsophold på en offentlig døgninstitution betales alene for forsørgelse, jf. stk. 3.

§ 32.  Vederlagssatserne fastsættes til:
1)  Forsørgelse                                                                kr.      52,83 pr. døgn.
2)  Vederlag til aflastningsfamilie                                       kr. 1.000,00 pr. døgn.
3)  Vederlag til private døgninstitutioner                            kr. 3.180,00 pr. døgn.
Stk. 2.  De i stk. 1 nævnte satser gælder pr. 1. januar 2014. Satserne reguleres på grundlag af det af Grønlands Statistik offentliggjorte forbrugerindeks. Satserne reguleres med 3 procent for hvert fulde 3 point forbrugerprisindekset ændres. Reguleringen foretages med virkning fra den førstkommende 1. januar, på baggrund af forbrugerprisindekset pr. 1. juli.
Stk. 3.  Naalakkersuisut offentliggør de regulerede satser hvert år den 1. januar.


Kursusvirksomhed

§ 33.  Der kan ydes hjælp til deltagelse i kurser til en person med vidtgående handicap, dennes pårørende, støttepersoner og andre, såfremt kommunalbestyrelsen skønner, at kurset vil forbedre hverdagen for personen med vidtgående handicap.

§ 34.  Hjælp til kursusvirksomhed kan omfatte kursusafgift, rejse- og opholdsudgifter samt hel eller delvis erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
Stk. 2.  Der skal foreligge dokumentation for tabt arbejdsfortjeneste.
Stk. 3.  Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste udgør maksimalt den til enhver tid gældende mindstesats for en faglært PIP-overenskomstansat.


Handleplan for uddannelse og arbejde

§ 35.  Når en person med vidtgående handicap har fuldført folkeskolen udarbejder kommunalbestyrelsen en handleplan for det videre uddannelsesforløb og eller arbejdsforløb i samarbejde med personen med vidtgående handicap, henholdsvis indehaveren af forældremyndigheden eller værgen, såfremt personen med vidtgående handicap er under 18 år eller umyndig.
Stk. 2.  Kommunalbestyrelsen påbegynder arbejdet med handleplanen senest 4 måneder før endt skolegang.
Stk. 3.  Færdigudarbejdet handleplan skal foreligge senest sidste skoledag ved endt skolegang.


Beskæftigelse

§ 36.  Kommunalbestyrelsen bør sørge for passende aktiveringstilbud til en person med vidtgående handicap, der ikke kan tilbydes uddannelse eller beskæftigelse på arbejdsmarkedet.
Stk. 2.  Naalakkersuisut skal så vidt muligt sørge for passende aktiveringstilbud, når en person med vidtgående handicap opholder sig på døgninstitution.

§ 37.  Aktiveringen foregår på dagcentre, beskyttede værksteder eller på beskyttede arbejdspladser.

§ 38.  Kommunalbestyrelsen kan oprette dagcentre og beskyttede værksteder for personer med vidtgående handicap.
Stk. 2.  Naalakkersuisut kan oprette beskyttede værksteder, der har tilknytning til døgninstitutioner.
Stk. 3.  Dagcentre og beskyttede værksteder skal tilbyde udviklende og terapeutiske aktiviteter.
Stk. 4.  Beskyttede værksteder og beskyttede arbejdspladser skal være indrettede således, at personer med vidtgående handicap ikke har adgang til farlige maskiner, farlige stoffer eller andre ting, der kan forvolde alvorlig skade.
Stk. 5.  Der kan udbetales et beskæftigelsesvederlag til personer med vidtgående handicap, som deltager i aktiviteter på et beskyttet værksted eller arbejder på en beskyttet arbejdsplads.               
Stk. 6.  Vederlagets størrelse er fastsat til 15 kr. pr. time.


Bokollektiv

§ 39.  Der skal tilbydes en bolig i et bokollektiv til personer over 18 år med vidtgående handicap, der har behov for støtte i hverdagen og som på grund af væsentligt nedsat funktionsevne ikke kan bo i eget hjem, men som er selvhjulpne i en sådan grad, at pædagogisk og praktisk bistand kun er nødvendigt i begrænset omfang.
Stk. 2.  Boligen i bokollektivet skal så vidt muligt tilbydes i den pågældendes hjemkommune, så tæt på den pågældendes hjemsted som muligt.

§ 40.  Kommunalbestyrelsen opretter bokollektiver i det omfang, der er behov for det.
Stk. 2.  Naalakkersuisut kan pålægge en kommunalbestyrelse at oprette bokollektiver, når:
1)  kommunen er hjemkommune for to eller flere personer over 18 år med vidtgående handicap,
2)  de pågældende ikke kan klare sig i egen bolig uden støtte i dagtimerne, og
3)  de pågældende kan fungere sammen. 

§ 41.  Et bokollektiv betragtes som beboernes private bolig. Bokollektivet skal indrettes således, at hver enkelt beboer har sit eget værelse, så vidt muligt med eget toilet og bad.
Stk. 2.  Beboerne skal have adgang til opholdsstue og køkken.


Beskyttet boenhed

§ 42.  Der skal tilbydes en bolig i en beskyttet boenhed til personer over 18 år med vidtgående handicap, som har behov for pleje og støtte, ud over hvad der kan tilbydes i et bokollektiv, og som skønnes at have behov for støtte hele døgnet.
Stk. 2.  Boligen i den beskyttede boenhed skal så vidt muligt tilbydes i den pågældendes hjemkommune, så tæt på den pågældendes hjemsted som muligt.

§ 43.  Kommunalbestyrelsen opretter beskyttede boenheder i det omfang, der er behov for det.
Stk. 2.  Naalakkersuisut kan pålægge en kommunalbestyrelse at oprette en beskyttet boenhed, når kommunen er hjemkommune for to eller flere personer over 18 år med vidtgående handicap, der i henhold til § 42 skal tilbydes bolig i en beskyttet boenhed.

§ 44.  En beskyttet boenhed betragtes som beboernes private bolig. Boligen skal indrettes således, at hver enkelt beboer har sit eget værelse, så vidt muligt med eget toilet og bad.
Stk. 2.  Beboerne skal have adgang til opholdsstue og køkken.
Stk. 3.  Boenheden skal indrettes med et vagtværelse til det personale, der er på vagt.


Døgninstitutioner for personer med vidtgående handicap

§ 45.  Der skal tilbydes ophold på en døgninstitution for personer med vidtgående handicap til personer med vidtgående handicap, som har behov for pleje og støtte, ud over hvad der kan tilbydes i en beskyttet boenhed.
Stk. 2.  Ophold på en døgninstitution for personer med vidtgående handicap skal imødekomme den enkelte person med vidtgående handicaps behov for støtte og pleje.

§ 46.  Naalakkersuisut påser, at der er det nødvendige antal pladser på døgninstitutioner for personer med vidtgående handicap.
Stk. 2.  Naalakkersuisut koordinerer oprettelsen af og driver døgninstitutioner for personer med vidtgående handicap.

§ 47.  Der henvises til gældende bestemmelser om døgninstitutioner for personer med vidtgående handicap for så vidt angår døgninstitutionens indretning.


Ophold uden for Grønland

§ 48.  Såfremt alle muligheder for ophold i Grønland er udtømte, kan der med Naalakkersuisuts godkendelse ske anbringelse uden for Grønland.
Stk. 2.  Godkendelsen sker på baggrund af indstilling fra kommunalbestyrelsen.

§ 49.  Kommunalbestyrelsen skal foretage fornyet vurdering af spørgsmålet om fortsat anbringelse uden for Grønland, så ofte som forholdene tilsigter det, dog mindst 12 måneder efter at anbringelsen er blevet iværksat, og så længe anbringelsen opretholdes. Herefter skal kommunalbestyrelsen mindst en gang årligt undersøge mulighederne for den pågældendes tilbagevenden til Grønland.
Stk. 2.  Der er ikke mulighed for hjemtagelse, med mindre der forefindes passende mulighed for ophold i Grønland.
Stk. 3.  Forud for hjemtagelsen skal der mindst 16 uger forinden hjemtagelsen foreligge en handleplan. Handleplanen skal forelægges for Naalakkersuisut til udtalelse, inden der kan ske hjemtagelse.


Besøgsrejser, ferierejser og rejser i forbindelse med særlige anledninger m.v.

§ 50.  En person med vidtgående handicap, der på grund af handicappet opholder sig uden for sit hjemsted, kan én gang om året bevilges hjælp til en besøgsrejse hjem. Det er en betingelse, at den pågældende opholder sig uden for hjemstedet, fordi der ikke er et egnet bomæssigt tilbud der, og at kommunalbestyrelsen eller Naalakkersuisut har truffet beslutning om opholdet.
Stk. 2.  Hjælpen ydes til hel eller delvis betaling af rejse- og opholdsudgifter.

§ 51.  Hjælpen kan tillige omfatte udgifter til det nødvendige antal ledsageres rejse- og opholdsudgifter. For ledsagere, der ikke er pårørende, dækker hjælpen desuden dagpenge, ledsagerhonorar og eventuelt tabt arbejdsfortjeneste.
Stk. 2.  Hvis personen med vidtgående handicap ledsages af en medarbejder fra personens opholdssted beliggende uden for Grønland, kan der ydes vikardækning for medarbejderen.
Stk. 3.  En person med vidtgående handicap skal så vidt muligt selv afgøre, hvem der skal ledsage pågældende på rejsen. Såfremt pågældende ikke selv kan træffe denne afgørelse, træffes afgørelsen af kommunalbestyrelsen. Det skal ske i samarbejde med personen selv, indehaveren af forældremyndigheden eller den personlige værge, såfremt personen med vidtgående handicap er umyndiggjort, samt eventuelt institutionspersonale.

§ 52.  Personer med vidtgående handicap skal så vidt muligt selv tilrettelægge rejsen, herunder afgøre på hvilket tidspunkt af året rejsen skal finde sted. Der skal tages hensyn til familiebegivenheder, som personen med vidtgående handicap måtte ønske at deltage i.
Stk. 2.  Hvis personen ikke selv kan tilrettelægge rejsen, fastlægger kommunalbestyrelsen rejsetidspunkterne i samarbejde med personen selv, eventuel forældremyndighedsindehaver, eller værge, eventuelt institutionspersonale samt de pårørende, som personen med vidtgående handicap skal besøge.

§ 53.  Såfremt en person med vidtgående handicap har behov for særlige støtteforanstaltninger i forbindelse med en besøgsrejse, herunder tolkebistand, kan kommunalbestyrelsen i hjemkommunen, efter ansøgning, yde bistand hertil.
Stk. 2.  For personer med vidtgående handicap, der opholder sig i Danmark, er det personen selv eller personalet på opholdsstedet, der skal søge om særlige støtteforanstaltninger. Ansøgningen skal sendes til den pågældendes hjemkommune i Grønland.

§ 54.  Såfremt en person med vidtgående handicap ikke er i stand til at benytte sin besøgsrejse i henhold til § 50, kan en af den pågældendes nære pårørende i stedet bevilges hjælp til rejseudgifter i forbindelse med besøg hos personen med vidtgående handicap.
Stk. 2.  En myndig person med vidtgående handicap skal så vidt muligt selv beslutte, hvem af de nære pårørende, vedkommende ønsker besøg af.
Stk. 3.  Er personen under 18 år, træffer indehaveren af forældremyndigheden afgørelsen. Er personen umyndiggjort, træffer værgen afgørelsen i samarbejde med kommunalbestyrelsen. Personen med vidtgående handicap deltager så vidt muligt selv i beslutningen.

§ 55.  Personer under 18 år med vidtgående handicap kan tildeles yderligere en årlig besøgsrejse, når den er nødvendig for at opretholde kontakten til indehaveren af forældremyndigheden. Rejsen skal dog være forenelig med barnets behandlingsbehov.
Stk. 2.  Såfremt en person under 18 år med vidtgående handicap selv ønsker det, kan rejsen bevilges til besøg hos en anden nær pårørende end indehaveren af forældremyndigheden. Det forudsætter dog, at indehaveren af forældremyndigheden er indforstået hermed.
Stk. 3.  Såfremt en person under 18 år med vidtgående handicap selv ønsker det, kan indehaveren af forældremyndigheden eller en anden nær pårørende i stedet tildeles en rejse til besøg hos personen med vidtgående handicap. Det forudsætter dog, at indehaveren af forældremyndigheden er indforstået med dette.

§ 56.  Unge mellem 16 og 24 år med vidtgående handicap, der er på midlertidigt ophold i Danmark, har ret til 2 årlige besøgsrejser til Grønland.  

§ 57.  Hvis en person under 18 år med vidtgående handicap flytter til en anden institution, kan den ene af de to mulige besøgsrejser i stedet ydes til indehaveren af forældremyndigheden i forbindelse med dennes besøg på den nye institution.

§ 58.  Når vanskelige adgangsforhold, manglende hjælpemuligheder eller faciliteter på hjemstedet forhindrer personer med vidtgående handicap i at besøge nære pårørende, kan der i stedet bevilges rejse til en by i nærheden af hjemstedet for vedkommende, ledsagere og en nær pårørende.
Stk. 2.  Hjælpen ydes til hel eller delvis betaling af rejse- og opholdsudgifter. For ledsagere, der ikke er pårørende, dækker hjælpen desuden dagpenge samt eventuelt ledsagerhonorar og tabt arbejdsfortjeneste.

§ 59.  Personer der er omfattet af § 50, kan i særlige tilfælde ydes hjælp til rejse til eller inden for Grønland i forbindelse med for eksempel en nær pårørendes alvorlige sygdom, død eller begravelse.
Stk. 2.  Der kan i særlige tilfælde bevilges hjælp til en rejse for en nær pårørende, når personer, som er omfattet af § 50, for eksempel har en større mærkedag eller lider af en alvorlig sygdom.
Stk. 3.  Der kan bevilges hjælp til hel eller delvis dækning af udgifter til kistetransport, når personer, som er omfattet af § 50, dør under deres ophold uden for hjemstedet.

§ 60.  Såfremt en person med vidtgående handicap, der bor i Grønland og ikke er omfattet af § 50 og § 55, afholder ferie for egen regning og på eget initiativ, og ikke er i stand til at afholde ferien uden ledsagelse, kan der ydes hjælp til ledsagelse.
Stk. 2.  Hjælpen ydes til hel eller delvis betaling af følgende udgifter til ledsagelse:
1)  Rejse- og opholdsudgifter.
2)  Dagpenge.
3)  Ledsagerhonorar.
4)  Tabt arbejdsfortjeneste.
Stk. 3.  Til personer med vidtgående handicap, som er fyldt 18 år, kan hjælp efter denne bestemmelse kun ydes hvert tredje år.
Stk. 4.  Til personer med vidtgående handicap under 18 år, kan hjælp efter denne bestemmelse ydes hvert år.

§ 61.  Der kan efter § 50, § 55, § 58 og § 60 ydes hjælp til besøgs- og ferierejser for maksimalt 9 døgn, uanset besøgets eller ferierejsens faktiske antal dage. Rejsetid ved starten og slutningen af ferien medregnes ikke.



Kapitel 3
Administration

§ 62.  Kommunalbestyrelsen skal være behjælpelig med at yde personer med vidtgående handicap rådgivning, vejledning og støtte samt med at oplyse, hvilke hjælpeforanstaltninger der kan tilbydes.
Stk. 2.  Kommunalbestyrelsen vurderer, hvilke hjælpeforanstaltninger der bør iværksættes, for at en person med vidtgående handicap kan leve en tilværelse så nær det normale som muligt.
Stk. 3.  Kommunalbestyrelsen kan alene yde hjælp til personer med vidtgående handicap, hvis mulighederne for hjælp efter anden lovgivning er udtømte.

§ 63.  Valg af hjælpeforanstaltning skal foregå i samarbejde med den person med vidtgående handicap, der skal modtage hjælpen.
Stk. 2.  Det er sagsbehandlerens opgave at oplyse personen med vidtgående handicap, samt indehaveren af forældremyndigheden eller værgen, såfremt personen med vidtgående handicap er under 18 år eller umyndig om, hvad hjælpeforanstaltningen indebærer og hvilke valgmuligheder der findes, således at den pågældende er indforstået med valget af hjælpeforanstaltninger.

§ 64.  Enhver ansøgning til kommunalbestyrelsen om hjælp til en person med vidtgående handicap skal indeholde oplysning om pågældendes navn, adresse og cpr-nummer.
Stk. 2.  Det skal fremgå tydeligt, hvilken form for hjælp der søges om. Er hjælpen et led i et behandlingsforløb, skal den udarbejdede handleplan vedlægges.
Stk. 3.  Ansøgningen skal endvidere indeholde udførlige oplysninger om personens handicap, funktionsevne, uddannelse, erhverv samt personlige og sociale forhold.

 

Kapitel 4
Statistik

§ 65.  Kommunalbestyrelsen udarbejder statistiske oplysninger m.v.
Stk. 2.  De statistiske oplysninger omfatter alder, køn, bosted, diagnose, omfattelsestidspunkt, hjælpeforanstaltninger, bevillingstidspunkt og bevillingsvarighed.
Stk. 3.  De statistiske oplysninger ajourføres løbende og indsendes til Naalakkersuisut senest 1. marts årligt. 
Stk. 4.  Naalakkersuisut kan ud over de ifølge stk. 3 indsendte statistiske oplysninger til enhver tid anmode kommunalbestyrelsen om fremsendelse af statistikker, jf. stk. 2.
Stk. 5.  Naalakkersuisut kan til enhver tid anmode om andre statistiske oplysninger end de i stk. 2 nævnte.



Kapitel 5
Klageadgang

§ 66.  Kommunalbestyrelsens og Naalakkersuisuts afgørelser efter denne bekendtgørelse kan påklages til Det Sociale Ankenævn efter reglerne i landstingsforordning om socialvæsenets styrelse og organisation.

 

Kapitel 6
Ikrafttræden

§ 67.  Denne bekendtgørelse træder i kraft den 27. juni 2014. 
Stk. 2.  Denne bekendtgørelse finder anvendelse på bevillinger meddelt efter den i stk. 1 nævnte dato.
Stk. 3.  Samtidigt ophæves Selvstyrets bekendtgørelse nr. 23 af 30. december 2013om hjælp til personer med vidtgående handicap.

§ 68.  Bestemmelserne i kapitel 2, §§ 50-61, om besøgsrejser, ferierejser og rejser i forbindelse med særlige anledninger m.v., gælder tillige for personer, der inden denne bekendtgørelses ikrafttræden har været anbragt under handicapforsorg i Danmark af de sociale myndigheder i Grønland, og som efterfølgende er tilkendt dansk førtidspension.



Grønlands Selvstyre den 25. juni 2014


Martha Lund Olsen

/

Lene Rohmann Hansen             
Konstitueret Departementschef

Simpel søgning
Feltsøgning

Send til ven

Til e-mail

Dit navn

Besked

Luk