Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 25 af 26. november 1998 om Grønlands hjemmestyres nettostyrede virksomheders regnskabsvæsen m.v.

I medfør af § 3 i landstingslov nr. 23 om Grønlands hjemmestyres regnskabsvæsen m.v. af 3. november 1994 fastsættes følgende bestemmelser:

 

Kap. 1.
Anvendelsesområde og definitioner

§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på Grønlands hjemmestyres nettostyrede virksomheder. Ved nettostyret virksomhed forstås en Hjemmestyreejet virksomhed, som på finansloven er optaget ved en nettobevilling.
Stk. 2. Følgende nettostyrede virksomheder er ved bekendtgørelsens ikrafttræden omfattet:
1) Great Greenland
2) Nukissiorfiit - Grønlands Energiforsyning,
3) Amutsiviit - Grønlands Værfter,
4) Misissueqqaarnerit - Grønlands Forundersøgelser,
5) Mittarfeqarfiit - Grønlands Lufthavnsvæsen.

§ 2. Økonomidirektoratet træffer beslutning om andre lignende virksomheder der i øvrigt skal omfattes af bekendtgørelsen.

 

Kap. 2.
Almindelige bestemmelser

§ 3. Regnskabsåret skal følge Landskassens finansår.
Stk. 2. En virksomheds første regnskabsperiode kan omfatte et kortere tidsrum end finansåret.

§ 4. For hvert regnskabsår udarbejder direktionen for virksomheden et årsregnskab i overensstemmelse med lov om Grønlands regnskabsvæsen m.v. og denne bekendtgørelse. Årsregnskabet består som minimum af resultatopgørelse, balance, noter, anvendt regnskabspraksis, pengestrømsopgørelse, forpligtelser samt en årsberetning.
Stk. 2. Årsregnskabet skal udarbejdes således, at revisionspåtegnet årsregnskab samt protokollat kan fremlægges inden den af Økonomidirektoratet for året fastsatte tidsfrist.

§ 5. Årsregnskab og årsberetning skal underskrives af virksomhedens direktion samt det ressortansvarlige direktorat.
Stk. 2. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af virksomhedens aktiver og passiver, økonomiske stilling samt resultat.
Stk. 3. Hvis anvendelsen af bestemmelserne i denne bekendtgørelse ikke er tilstrækkelig til at give et retvisende billede som nævnt i stk. 1, skal direktionen afgive redegørelse herom i årsregnskabet.

§ 6. Alle poster i årsregnskabet, årsberetningen m.v. skal anføres i danske kroner.
Stk. 2. Hvis beløbet i en post i årsregnskabet er fremkommet ved omregning fra fremmed valuta til danske kroner, skal omregning ske efter ensartede principper.
Stk. 3. Modregning mellem aktiv- og passivposter eller mellem udgifts- og indtægtsposter må ikke foretages.

 

 

Kap. 3.
Bestemmelser om værdiansættelse

§ 7. Posterne i årsregnskabet værdiansættes i overensstemmelse med følgende almindelige principper:
1) Virksomheden formodes at fortsætte sin virksomhed. Det forudsættes at de nødvendige økonomiske ressourcer stilles til rådighed af Landskassen.
2) Værdiansættelsesmetoderne må ikke ændres fra det ene regnskabsår til det næste.
3) Værdiansættelsen skal i alle tilfælde ske under udvisning af behørig forsigtighed og især således:
a) at kun den fortjeneste, der er konstateret på balancetidspunktet, medtages,
b) at der tages hensyn til alle forudsigelige risici og eventuelle tab, som er opstået i løbet af det regnskabsår årsregnskabet vedrører, eller i et tidligere regnskabsår, selv om disse risici eller tab først bliver kendt mellem balancetidspunktet og det tidspunkt, på hvilket årsregnskabet udarbejdes, og
c) at der tages hensyn til enhver værdiforringelse, hvad enten årsregnskabet udviser tab eller fortjeneste.
4) Der skal tages hensyn til indtægter og udgifter vedrørende det år, som regnskabet omfatter uanset betalingstidspunktet.
5) Aktiv- og passivposternes bestanddele skal værdiansættes hver for sig.
6) Åbningsbalancen for hvert år skal svare til balancen for det foregående år.
Stk. 2. Disse almindelige principper kan kun fraviges i undtagelsestilfælde og kun efter forud indhentet tilladelse fra Landsstyret og eventuelt efterfølgende bevillingsansøgning.
Stk. 3. Eventuelle fravigelser efter stk. 2 skal anføres i noterne og behørigt begrundes, ligesom deres indvirkning - herunder også den beløbsmæssige indvirkning - på virksomhedens aktiver og passiver, dens økonomiske stilling og resultat skal angives.

§ 8. Fraviges § 7 stk. 1, nr. 2, skal årsregnskabet for det år, hvor ændringen finder sted, udarbejdes efter den nye metode under behørigt hensyn til stk. 3.
Stk. 2. De pågældende poster ændres i overensstemmelse med den nye metode i åbningsbalancen for det år, hvori ændringen finder sted.

§ 9. Aktiver, der er bestemt til vedvarende eje eller brug for virksomheden, er anlægsaktiver. Andre aktiver er omsætningsaktiver.

§ 10. Finansielle anlægsaktiver og immaterielle anlægsaktiver kan ikke optages i regnskabet.
Stk. 2. Aktier skal udgiftsføres i anskaffelsesåret og optages i balancen uden værdi. Anskaffelsesværdi, nominel værdi, indre værdi samt ejerandel skal anføres i noterne.
Stk. 3. Der kan ikke foretages opskrivning af materielle anlægs- eller omsætningsaktiver.

§ 11. Enkeltstående anlægsaktiver til en værdi under kr. 50.000 udgiftsføres fuldt ud i anskaffelsesåret. Øvrige anlægsaktiver værdiansættes og optages i balancen.

§ 12. Værdiansættelsen af anlægsaktiver skal tage udgangspunkt i anskaffelsesprisen eller kostprisen.
Stk. 2. Anskaffelsesprisen fås ved til købsprisen at lægge de omkostninger, der er foranlediget af anskaffelsen indtil det tidspunkt, på hvilket aktivet tages eller kan tages i brug.
Stk. 3. Består anlægsanskaffelsen tillige af hjælpematerialer og/eller reservedele, og disse anskaffes samtidigt med hovedaktivet, skal disse indgå i anskaffelsesprisen.
Stk. 4. Kostprisen fås ved til råvarens og hjælpematerialernes anskaffelsespris at lægge de omkostninger, der direkte kan henføres til det fremstillede aktiv. Indirekte produktionsomkostninger samt distributionsomkostninger må ikke indgå i kostprisen.

§ 13. Anskaffelses- eller kostprisen for anlægsaktiver skal formindskes ved årlige af- skrivninger efter den lineære metode over anlægsaktivets brugstid.
Stk. 2. Ved beregning af afskrivninger skal virksomheden anvende den brugstid, som skønnes bedst egnet i forhold til virksomhedens karakter.
Stk. 3. De anvendte brugstider kan kun med Økonomidirektoratets godkendelse ændres.

§ 14. Er værdien af anlægsaktiver lavere end den værdi, hvortil de kan opføres efter § 12, af årsager, som ikke kan antages at være forbigående, skal de pågældende aktiver nedskrives til den lavere værdi.
Stk. 2. Ved en nedskrivning efter stk. 1, eller tilbageførelse af nedskrivning skal nedskrivningen indgå i resultatopgørelsen.
Stk. 3. Allerede foretaget nedskrivninger kan kun med Økonomidirektoratets godkendelse tilbageføres og kun under den forudsætning, at betingelsen for nedskrivninger er bortfaldet.

§ 15. Værdiansættelse af omsætningsaktiver skal tage udgangspunkt i anskaffelses- eller kostpris.
Stk. 2. Anskaffelsesprisen fås ved til købsprisen at lægge de omkostninger, der er foranlediget af anskaffelsen, dog kun de omkostninger, der direkte kan henføres til det pågældende produkt.
Stk. 3. Kostprisen fås ved til råvarens og hjælpematerialernes anskaffelsespris at lægge de omkostninger, der direkte kan henføres til det pågældende produkt. Indirekte produktions-omkostninger samt distributionsomkostninger må ikke indgå i kostprisen.

§ 16. Værdiansættelsen af varebeholdninger kan beregnes på grundlag af vejede gennemsnitspriser, "først ind - først ud" (FIFO metoden) eller en lignede metode.
Stk. 2. Varebeholdninger skal under alle omstændigheder ikke optages til en højere pris end dagsprisen på balancetidspunktet.
Stk. 3. Fører værdiansættelse efter stk. 2 til en lavere værdi end efter stk. 1, skal forskellen forklares i noterne og værdiansættelsesmetoden anføres.

§ 17. Er værdien af varebeholdninger væsentlig lavere end den værdi, hvortil de kan opføres efter § 16, af årsager, som ikke kan antages at være forbigående, skal pågældende varebeholdninger nedskrives til den lavere værdi.
Stk. 2. Er der en begrundet formodning om at varebeholdninger kan karakteriseres som ukurante, skal de nedskrives til netto realisationsværdi.
Stk. 3. Ved en nedskrivning efter stk. 1 eller 2 eller tilbageførelse af nedskrivning skal nedskrivningen indgå i resultatopgørelsen.
Stk. 4. Allerede foretaget nedskrivninger kan kun med Økonomidirektoratets godkendelse tilbageføres og kun under den forudsætning, at betingelsen for nedskrivninger er bortfaldet.

§ 18. Øvrige omsætningsaktiver skal gøres til genstand for nedskrivning, således at de ansættes til en anden lavere værdi på balancetidspunktet, som de på grund af særlige omstændigheder må ansættes til.

 

Kap. 4.
Opstilling af årsregnskab

§ 19. Årsregnskabet skal opstilles på overskuelig måde og i overensstemmelse med denne bekendtgørelse.
Stk. 2. Virksomhederne skal opstille en resultatopgørelse, balance og pengestrømsopgørelse i overensstemmelse med bilagets skema A til C:
1) skema A: resultatopgørelse i beretningsform, funktionopdelt,
2) skema B: balance i kontoform,
3) skema C: pengestrømsopgørelse, efter den indirekte metode.
Stk. 3. Posterne i bilagets skema A til C skal anføres særskilt og i den angivne rækkefølge. Der kan foretages en mere detaljeret opdeling af de poster, der er betegnet med arabertal (1, 2, 3 o.s.v.). Der kan tilføjes nye arabertalsposter, for så vidt disses indhold ikke er dækket af en eksisterende post.
Stk. 4. Arabertalsposterne kan sammendrages, hvis de kun udgør et ubetydeligt beløb, eller hvis sammendragningen fremmer overskueligheden. I sidstnævnte tilfælde skal de sammendragne poster anføres særskilt i noterne.

§ 20. Ved hver post i resultatopgørelsen, balancen samt noterne der indeholder beløb, anføres de tilsvarende beløb, i tusinde kroner, for det foregående regnskabsår.

 

Kap. 5.
Særlige bestemmelser for enkelte poster i resultatopgørelsen

§ 21. Nettoomsætningen udgøres af indtægterne ved salg af produkter og/eller tjeneste-ydelser, der henhører under virksomhedens sædvanlige eller ordinære drift, med fradrag af prisnedslag herpå samt afgifter eller skat, der er direkte forbundet med salget.

§ 22. Væsentlige indtægter og udgifter, som hidrører fra andet end virksomhedens ordinære drift, samt væsentlige indtægter og udgifter, der hører til et andet regnskabsår, skal opføres under posterne ekstraordinære indtægter og ekstraordinære udgifter.

 

Kap. 6.
Særlige bestemmelser for enkelte poster i balancen

§ 23. Hvis et aktiv eller passiv henhører under flere poster i opstillingsskemaet, skal dets forbindelse med andre poster angives enten under den post, hvor det er opført eller i noterne, hvis denne angivelse er nødvendig for forståelsen af årsregnskabet.
Stk. 2. For hver post under anlægsaktiverne skal i balance eller noter oplyses:
1) anskaffelses- eller kostprisen ved det foregående regnskabsårs slutning,
2) nyanskaffelser, herunder væsentlige forbedringer i årets løb,
3) afgang i årets løb, angivet til anskaffelses- eller kostpriser,
4) overførsler i årets løb til andre poster,
5) årets af- og nedskrivninger,
6) samlede af- og nedskrivninger indtil balancetidspunktet, inklusiv indeværende år,
7) korrektioner af tidligere års af- og nedskrivninger, herunder af- og nedskrivninger på aktiver, der er afhændet eller udgået af driften.

§ 24. Tilgodehavender, der er ældre end et år efter regnskabsårets udløb, anses som langfristede og skal anføres særskilt for hver enkelt arabertalspost.
Stk. 2. Vedrørende tilgodehavender skal der i noterne, som minimum, oplyses om værdien fordelt i følgende intervaller: 0-6 mdr., 6-12 mdr., samt mere end 12 mdr.
Stk. 3. Forudbetaling fra kunder opføres under den hertil bestemte post i passiverne.

§ 25. Gæld der forfalder til betaling inden for et år efter regnskabsårets udløb, anses som kortfristet gæld og skal anføres særskilt for hver enkelt arabertalspost samt ud for summen af disse.
Stk. 2. Gæld der forfalder til betaling efter et år efter regnskabsårets udløb, anses som langfristet gæld og skal anføres særskilt for hver enkelt arabertalspost samt ud for summen af disse.
Stk. 3. Gæld i form af skyldige feriepenge skal anføres særskilt.
Stk. 4. For hver gældspost i balancen skal der gives oplysning om den del, der forfalder til betaling mere end fem år efter balancetidspunktet.

§ 26. Udgifter, der er afholdt før balancetidspunktet, men som vedrører de efterfølgende år, skal opføres under periodeafgrænsningsposterne i aktiverne. Indtægter, der er indgået eller faktureret før balancetidspunktet, men som vedrører de efterfølgende år, skal opføres under periodeafgrænsningsposterne i passiverne.
Stk. 2. Udgifter, der vedrører regnskabsåret, men som først vil blive betalt i de efterfølgende år, skal opføres under gæld. Indtægter, der vedrører regnskabsåret, men som først forfalder til betaling efter balancetidspunktet, skal opføres under tilgodehavender.

 

Kap. 7.
Årsberetning, noterne og anvendt regnskabspraksis

§ 27. Årsberetningen skal indeholde en pålidelig redegørelse for udviklingen i virksomhedens økonomiske aktiviteter og forhold, herunder ændringer der kan tilskrives virksomhedens eksterne miljø, forretningsgrundlag og betydning for samfundet som helhed. Der skal endvidere gives redegørelse for den gennemførte aktivitet i årets løb.
Stk. 2. Hvis årsregnskabet i væsentlig grad er påvirket af usædvanlige forhold, samt hvis der er væsentlig usikkerhed ved opgørelsen af årsregnskabet, skal der gives oplysning herom i en særskilt del af beretningen. Oplysningerne skal gives hver for sig om muligt med beløbs-angivelse.
Stk. 3. Årsberetningen skal endvidere indeholde omtale af:
1) betydningsfulde hændelser indtruffet efter regnskabsårets afslutning,
2) virksomhedens forventede udvikling og aktivitet,
3) årets resultat i forhold til den forventede udvikling, som virksomheden har offentliggjort eller er blevet pålagt, og begrundelse for resultatets afvigelse i forhold hertil,
4) de ledelses- og personalemæssige ændringer der er indtruffet i årets løb, og
5) udviklingen i det antal personer der har været beskæftiget i virksomheden, opgjort i antal årsværk.

§ 28. I anvendt regnskabspraksis skal der gives oplysning såvel om de værdiansættelsesmetoder, der anvendes for de forskellige poster i årsregnskabet, samt om de ved afskrivning, nedskrivninger eller bevilget tilbageførsel af nedskrivning benyttede beregningsmetoder. For anlægsaktiver angives de ved beregningen anvendte brugstider.

§ 29. Under posten hensættelser må kun opføres beløb, som har til formål at dække bestemte tab, forpligtigelse eller omkostninger, som kan henføres til samme eller tidligere regnskabsår, og på balancetidspunktet er sandsynlige eller sikre, men som er uvisse med hensyn til deres størrelse eller tidspunktet for deres afholdelse.
Stk 2. Hensættelser må ikke anvendes til regulering af aktivernes værdi. Hensættelserne må endvidere ikke overstige det beløb, som er nødvendigt.

§ 30. I noterne skal der gives oplysning om den samlede størrelse af henholdsvis pensions-, personale- og bohavetransportforpligtelser og andre økonomiske forpligtelser, som ikke er opført i balancen.
Stk. 2. Der skal gives oplysning om størrelsen af eventualforpligtelser, herunder garantiforpligtelser, som ikke er opført i balancen.
Stk. 3. Der skal gives oplysning om virksomhedens kontraktlige forpligtelser.
Stk. 4. Der skal gives oplysning om sagsanlæg og verserende retssager uanset om virksomheder optræder som sagsøger eller sagsøgte, samt i de tilfælde hvor virksomheden er blevet procestilvarslet.

§ 31. I noterne skal afskrivning, nedskrivning eller bevilget tilbageførelse af nedskrivning jf. §§ 17 og 18 behørigt begrundes.

 

Kap. 8.
Revision

§ 32. Årsregnskabet revideres af den af Landstinget udpegede statsautoriseret revisor.
Stk. 2. Revisor skal revidere årsregnskabet i overensstemmelse med god revisionsskik og herunder foretage en kritisk gennemgang af virksomhedens regnskabsmateriale og dens forhold i øvrigt.
Stk. 3. Revisor skal særskilt give supplerende oplysninger om forhold, som denne er blevet bekendt med under sit arbejde, og som giver en begrundet formodning om, at medlemmer af direktionen kan ifalde erstatnings- eller strafansvar for handlinger eller undladelser, der berører virksomheden, Landskassen, kreditorer eller medarbejdere.
Stk. 4. Revisor skal efterkomme de krav vedrørende revisionen, som Landstinget stiller, for så vidt de ikke strider mod lov eller mod god revisionsskik.

§ 33. Direktionen skal give revisor de oplysninger, som må anses af betydning for bedømmelsen af virksomheden og dens årsregnskab.
Stk. 2. Direktionen skal give revisor adgang til at foretage de undersøgelser, denne finder nødvendige, og skal sørge for, at revisor får de oplysninger og den bistand, som revisor anser for nødvendig for udførelsen af sit hverv.
Stk. 3. Direktionen skal ved sin underskrift tiltræde protokollatet.

§ 34. Efter at revisionen er afsluttet, skal revisor ved påtegning på regnskabet bekræfte, at revisor har revideret årsregnskabet og foretaget de handlinger, der er nødvendige herfor.

§ 35. Revisor skal til brug for Landstinget føre en revisionsprotokol.

§ 36. Revisor og dennes medarbejdere må ikke give oplysninger om virksomhedens regnskaber eller andre forhold til uvedkommende.

 

Kap. 9.
Offentliggørelse af årsregnskabet m.v.

§ 37. Årsregnskabet udgør en del af Landskassens regnskab.
Stk. 2. Det ressortansvarlige direktorat indsender årsregnskabet til Økonomidirektoratet.
Stk. 3. Årsregnskabet eller dele heraf må ikke offentliggøres før det er fremlagt for Landsstyret.
Stk. 4. Årsregnskabet fremlægges i Landstinget sammen med Landskassens regnskab for det pågældende finansår med henblik på godkendelse.

§ 38. Foretager virksomheden en fuldstændig offentliggørelse af årsregnskabet, skal dette ske i den form og affattelse, som har været genstand for revision, og med revisionspåtegning.
Stk. 2. Ved en offentliggørelse af årsregnskabet, der ikke er fuldstændig, skal det klart fremgå af det offentliggjorte, at årsregnskabet er forkortet. Revisionspåtegning behøver ikke at indgå i en forkortet offentliggørelse, men det skal klart fremgå af offentliggørelsen, om revisor har taget forbehold.

 

Kap. 10.
Udarbejdelse af perioderegnskaber

§ 39. Virksomhederne skal udarbejde et halvårsregnskab, ultimo juni. Derudover kan det ressortansvarlige direktorat beslutte med hvilket interval virksomheden skal aflægge perioderegnskab.
Stk. 2. Halvårsregnskabet skal omfatte resultatopgørelse, balance, pengestrømsopgørelse samt en kortfattet prognose om den omhandlede periode set i forhold til den budgetterede drift og virksomhedens udvikling i øvrigt.
Stk. 3. Hvis de i stk. 2 opregnede dele ikke er tilstrækkelig til at give et fuldstændig billede af virksomhedens økonomiske stilling, skal der gives yderligere oplysninger herom.

 

Kap. 11.
Ikrafttræden, overgangsregler og forhold til anden lovgivning

§ 40. Bekendtgørelsen træder i kraft pr. 1.1.1998 med virkning for regnskabsåret 1998.

§ 41. Den enkelte virksomhed udarbejder en åbningsbalance for 1998 efter nærværende regler.
Stk. 2. Perioden 1. januar 1998 til 31. december 1998, begge dage inklusive, benævnes overgangsåret.
Stk. 3. For eventuelle afvigelser i forbindelse med ændret regnskabspraksis i overgangsåret, skal der udarbejdes en særlig redegørelse herom.
Stk. 4. Anlægs- og omsætningsaktiver, som var i behold pr. 1. januar 1998, skal korrigeres og optages med værdi som om de fra anskaffelsestidspunktet havde været omfattet af nærværende bestemmelser.
Stk. 5. I overgangsåret kan sammenligningstal jf. § 16. udelades, hvis korrektion af tallene i sidste års regnskab ikke kan ske uden væsentlig udgift eller tidsforbrug.




Grønlands Hjemmestyre, den 26. november 1998.




Daniel Skifte

/

Peter Beck


Bilag til hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 25 af 26. november 1998 om Grønlands hjemmestyres nettostyrede virksomheders regnskabsvæsen m.v.

 

1) skema A: resultatopgørelse i beretningsform, funktionsopdelt,
2) skema B: balance i kontoform,
3) skema C: pengestrømsopgørelse, efter den indirekte metode.


Bilag til bekendtgørelse nr. 25 af 26. november 1998 om Grønlands hjemmestyres nettostyrede virksomheders regnskabsvæsen m.v.

 

Skema A: Resultatopgørelse i beretningsform, funktionsopdelt

RESULTATOPGØRELSE

I. Nettoomsætning

II. Produktionsomkostninger
1. Materialeforbrug
2. Arbejdsløn
3. Øvrige omkostninger

III. Bruttoresultat

IV. Kapacitetsomkostninger
1. Personaleomkostninger
2. Øvrige omkostninger

V. Resultat før afskrivninger

VI. Afskrivninger

VII. Nedskrivninger

VIII. Resultat før finansielle poster

IX. Renteindtægter

X. Renteomkostninger

XI. Resultat før ekstraordinære poster

XII. Ekstraordinære indtægter

XIII. Ekstraordinære udgifter

XIV. Årets resultat


Bilag til bekendtgørelse nr. 25 af 26. november 1998 om Grønlands hjemmestyres nettostyrede virksomheders regnskabsvæsen m.v.

 

Skema B: Balance i kontoform

 

AKTIVER

ANLÆGSAKTIVER

I. Materielle anlægsaktiver

1. Grunde og bygninger
2. Tekniske anlæg og maskiner
3. Biler og motorkøretøjer
4. Andre anlæg, driftsmateriel og inventar
5. Forudbetalinger for anlægsaktiver

OMSÆTNINGSAKTIVER

I. Varebeholdninger

1. Råvarer og hjælpematerialer
2. Varer under fremstilling
3. Færdigvarer og handelsvarer
4. Igangværende arbejder for fremmed regning
5. Forudbetaling for varer

II. Tilgodehavender

1. Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser
2. Andre tilgodehavender
3. Periodeafgrænsningsposter

III. Likvide beholdninger

PASSIVER

EGENKAPITAL

I. Indskudt kapital

II. Overført overskud eller underskud

1. Overført fra tidligere år
2. Overført fra årets resultat
3. Årets nettobevilling

GÆLD

I. Kortfristet
1. Modtagne forudbetalinger fra kunder
2. Leverandør af varer og tjenesteydelser
3. Mellemregning/trækningsret med Landskassen
4. Anden kortfristet gæld
5. Periodeafgrænsningsposter

II. Langfristet

1. Landskasselån
2. Anden langfristet gæld

HENSÆTTELSER


Bilag til bekendtgørelse nr. 25 af 26. november 1998 om Grønlands hjemmestyres nettostyrede virksomheders regnskabsvæsen m.v.

 

Skema C: Pengestrømsopgørelse, efter den indirekte metode

 

I. Resultat før afskrivninger

1. Nettorenter
2. Ekstraordinære poster
3. Køb af anlægsaktiver
4. Salg af anlægsaktiver
5. Optagne langfristede lån
6. Afdrag på langfristede lån

II. Resultat før finansiering

1. Ændring i arbejdskapital

III. Samlet likviditetsvirkning

IV. Nettobevilling fra Landskassen

V. Ændring i trækningsret

VI. Ændring i likvider

 

Simpel søgning
Feltsøgning

Send til ven

Til e-mail

Dit navn

Besked

Luk