Selvstyrets bekendtgørelse nr. 1 af 23. januar 2015 om evaluering og dokumentation i den gymnasiale uddannelse

I medfør af § 40, stk. 5, § 42, stk. 4, § 44, stk. 3, § 45, stk. 2, § 46, stk. 2, sidste pkt., § 46, stk. 3, sidste pkt., § 50, § 51, stk. 5 og § 53, stk. 2 i Inatsisartutlov nr. 13 af 22. november 2011 om den gymnasiale uddannelse, fastsættes:

Kapitel 1
Løbende evaluering

Evalueringens genstand, grundlag og formål

§ 1. Der skal løbende foretages en evaluering af den enkelte elevs udbytte af undervisningen.
Stk. 2. Evalueringen gennemføres i hele uddannelsesforløbet.
Stk. 3. Evalueringen skal inddrage elevens egen vurdering.

§ 2. Evalueringen skal omfatte såvel elevens standpunkt som udbytte af undervisningen i øvrigt.
Stk. 2. Evalueringen af elevens standpunkt sker i forhold til de læringsmål, der er opstillet for faget.
Stk. 3. Evalueringen af elevens udbytte af undervisningen i øvrigt sker i forhold til de mål for læring og udvikling, som eleven i samarbejde med sine lærere har opstillet.

§ 3. Evalueringen skal give eleven information om egen fremgang for herigennem at danne et grundlag for vejledning om og planlægning af elevens videre læring og udvikling, herunder endeligt valg af studieretning og valg af fag og niveauer. Evalueringen skal herunder sikre
1) at den enkelte elev kender sit faglige niveau som baggrund for planlægning af sin videre læring og udvikling,
2) at eleven bliver trænet i prøveaflæggelse og vurdering af egen udvikling og læring,
3) at læreren i det enkelte fag og gymnasieskolen som helhed kan følge udviklingen i den enkelte elevs og klassens udbytte af undervisningen,
4) at læreren i det enkelte fag og gymnasieskolen som helhed er orienteret om elevernes vurdering af udbyttet af undervisningen, herunder om elevernes vurdering af undervisningen,
5) at læreren i det enkelte fag og gymnasieskolen som helhed får et grundlag for vejledning om og planlægning af elevens videre læring og udvikling i forhold til valg af studieretning, valg af fag og niveauer og vejledning om undervisningens tilrettelæggelse, herunder om eventuel iværksættelse af særligt tilrettelagte forløb og
6) et grundlag for underretning til forældremyndighedsindehaveren om gymnasieskolens syn på elevens udbytte af undervisningen.
Stk. 2. Evalueringen skal desuden danne grundlag for rektors vurdering af, om eleven i forhold til oprykning fra 1.G til 2.G eller fra 2.G til 3.G har opnået et tilstrækkeligt udbytte af det hidtil gennemførte undervisningsforløb som helhed, jf. § 12.


Tilrettelæggelse af evalueringen

§ 4. Rektor sikrer, at der for hver klasse bliver udarbejdet en evalueringsplan, som omfatter:
1) En oversigt over klassens interne prøver.
2) En oversigt over, hvornår der i hvert fag gives standpunktskarakterer i 1.G, herunder i grundforløbet, i 2.G og i 3.G.
3) En plan for løbende og systematisk orientering af hver elev om dennes standpunkt i hvert fag, herunder ved udtalelser.
4) En plan for, hvorledes resultaterne af evalueringen anvendes i studievejledningen.
5) En plan for orientering af indehaverne af forældremyndigheden om resultater af evalueringen af hver elev.

§ 5. Rektor sikrer, at resultatet af den løbende evaluering på relevante tidspunkter bliver drøftet blandt de involverede lærere, at planerne for undervisningen efter behov justeres, og at der efter behov bliver tilbudt elever særligt pædagogisk understøttende aktiviteter.

§ 6. I hvert semester gives mindst én standpunktskarakter i alle undervisningsfag bortset fra studiemetodik, jf. dog stk. 4 og 5.
Stk. 2. I fag, der ikke afsluttes ved afslutningen af et uddannelsesår, gives tillige en standpunktskarakter ved afslutningen af det pågældende uddannelsesår.
Stk. 3. Standpunktskaraktererne indgår i grundlaget for beslutningen om iværksættelse af særligt pædagogisk understøttende aktiviteter.
Stk. 4. Elever, der ved merit har været fritaget for væsentlige dele af undervisningen i et fag, gives ikke standpunktskarakter i faget, når kendskabet til elevens faglige grundlag vurderes som utilstrækkeligt.
Stk. 5. Der gives ikke standpunktskarakterer, hvis eleven ikke har opfyldt mødepligten.

§ 7. Gymnasieskolen fastsætter arten, omfanget og tidspunktet for afholdelse af interne prøver, således at den enkelte elev forud for hver eksamenstermin i relevant omfang har træning i prøveaflæggelse.
Stk. 2. I hver prøve gives en intern prøvekarakter.
Stk. 3. Resultatet af de interne prøver indgår i grundlaget for standpunktskaraktererne og for orientering af den enkelte elev om dennes standpunkt.

§ 8. Gymnasieskolen udfærdiger ved afslutningen af grundforløbet og ved afslutningen af 1.- og 2.G for hver elev et karakterblad, som for det pågældende uddannelsesår henholdsvis grundforløbet dokumenterer elevens interne prøvekarakterer, standpunktskarakterer og eventuelle afsluttende standpunktskarakterer, jf. § 65. Karakterbladet skal være tilgængeligt for den enkelte elev, herunder eventuelt ved elektronisk adgang.
Stk. 2. Gennemsnittet uden afrunding af alle standpunktskaraktererne givet i et uddannelsesår indgår i grundlaget for, om eleven kan oprykkes til næste klassetrin, jf. § 11 stk. 3.


Underretning af forældremyndighedsindehaverne

§ 9. Forældremyndighedsindehaverne skal regelmæssigt underrettes om gymnasieskolens syn på elevens udbytte af undervisningen.
Stk. 2. Underretningen skal ske mindst én gang i hvert semester.
Stk.3. Underretningen skal ske både ved orientering om elevens standpunkts- og prøvekarakterer og ved tilbud om samtaler om elevens udbytte af undervisningen som helhed.

§ 10. For elever, der ikke er underlagt forældremyndighed, vil underretning til elevens hjem forudsætte elevens samtykke hertil.


Oprykning

§ 11. Oprykning til næste klassetrin af en elev i uddannelsens sammenhængende forløb er betinget af elevens tilstrækkelige udbytte af undervisningen.
Stk. 2. Ved uddannelsesårets afslutning vurderer rektor den enkelte elevs standpunkt og udbytte af undervisningen.
Stk. 3. En elev har krav på oprykning, når eleven har opfyldt beståkravet ved afslutningen af et uddannelsesår, jf. § 95. stk. 4. I udregningen af, om eleven har opfyldt beståkravet, medregnes de eventuelle afsluttende standpunktskarakterer, jf § 8, stk. 2.
Stk. 4. En elev, der har opfyldt beståkravet, men som ikke har aflagt alle de krævede prøver m.v. som følge af fortabelse af retten til at blive indstillet til prøve i henhold til gymnasieskolens studie- og ordensregler, har krav på oprykning, medmindre rektor har truffet beslutning om at udskrive eleven.

§ 12. Rektor kan, jf. dog § 11, stk. 3, nægte en elev oprykning fra 1.G til 2.G eller fra 2.G til 3.G, hvis det vurderes, at eleven ikke har opnået et tilstrækkeligt udbytte af det hidtil gennemførte undervisningsforløb som helhed. Rektor skal herunder vurdere, om det er muligt for eleven at gennemføre uddannelsen, herunder om eleven vil kunne gennemføre uddannelsen ved hjælp af særlige pædagogisk understøttende aktiviteter, herunder i form af særlige vejledningstiltag.
Stk. 2. Det er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig forudsætning for at nægte oprykning, at gennemsnittet af elevens standpunktskarakterer i semestret eller det hidtidige forløb er lavere end bestågrænsen.

§ 13. Når en elev er nægtet oprykning, udskrives eleven af gymnasieskolen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. En elev, der er nægtet oprykning, kan efter rektors godkendelse få ret til at gå det pågældende klassetrin om, dog således at en elev senest 5 år efter påbegyndt uddannelse skal have fuldført denne.
Stk. 3. Gymnasieskolen skal ved elevens udskrivning af gymnasieskolen vejlede eleven og dennes forældremyndighedsindehavere om relevante alternativer til fortsættelse på uddannelsen, herunder om muligt skifte til anden uddannelse eller uddannelses- og erhvervsintroduktionsforløb.


Kapitel 2
Afsluttende evaluering

Evalueringens genstand, grundlag og formål

§ 14. Den afsluttende evaluering sker i form af en samlet eksamen (studentereksamen), jf. dog § 15, som omfatter mundtlige prøver, skriftlige prøver samt et individuelt studieprojekt i 3.G. En skriftlig prøve kan gennemføres som en skriftlig opgave, en projektprøve eller som en case.
Stk. 2. Den afsluttende evaluering omfatter tillige interne afsluttende fagevalueringer, hvor gymnasieskolen giver afsluttende standspunktskarakterer i alle fag. Dette gælder ikke for idræt i grundforløbet, studieprojektet, studiemetodik og for en eventuel case.

§ 15. Studentereksamen kan desuden aflægges som enkeltfagseksamen ved sammenstykning af prøvekarakterer i alle obligatoriske fag, det nødvendige antal valgfag og individuelt studieprojekt.
Stk. 2. Prøvekarakterer kan erstattes af karaktererne i enkeltfagsbevis, jf. § 95.

§ 16. De i § 14, stk. 1, nævnte prøver kan aflægges af selvstuderende, jf. § 44.

§ 17. Studentereksamen kan omfatte prøver i alle fag på uddannelsen, undtagen i fagene idræt, musik og billedkunst på C-niveau og i fagene science og studiemetodik. Prøverne kan være flerfaglige.
Stk. 2. Studentereksamen omfatter en række obligatoriske prøver, jf. § 41, stk.1, nr. 8.
Stk. 3. Der skal aflægges prøve i yderligere fag end de i stk. 2 nævnte, afgjort ved eksamensudtræk foretaget af Naalakkersuisoq for uddannelse, jf. § 40.

§ 18. Formålet med den afsluttende evaluering er med karakterer at dokumentere, i hvilken grad eleven har nået læringsmålene i uddannelsens fag.
Stk. 2. Den afsluttende evaluering er grundlaget for udstedelse af et studentereksamensbevis.


Tilrettelæggelse af evalueringen

§ 19. Eksamen gennemføres i særlige eksamensperioder, der afslutter grundforløbet henholdsvis de enkelte uddannelsesår.
Stk. 2. Eksamen efter grundforløbet afholdes i december. Øvrige ordinære eksamener afholdes i maj-juni måned (sommereksamen). Sygeeksamen afholdes i august-september måned. Naalakkersuisoq for uddannelse kan desuden tillade afholdelse af eksamener på andre tidspunkter af året.
Stk. 3. Prøverne tilrettelægges og afholdes i henhold til bestemmelserne herom i kapitel 4.


Kapitel 3
Prøveformer

Valg af prøveformer og samlet tilrettelæggelse

§ 20. Evaluering sker ved anvendelse af mundtlige prøver, skriftlige prøver, studieprojektet, eventuelt ved projektprøver og eventuelt ved en case.

§ 21. Prøverne skal tilrettelægges på en sådan måde, at de samlet set tilgodeser uddannelsens formål og sikrer en individuel bedømmelse af eleverne.

§ 22. Hvis en gymnasieskole efter reglerne i læreplanen kan vælge mellem flere prøveformer, træffes valget under hensyn til elevernes vilkår, praktiske forhold, og således at der ved den samlede eksamen anvendes varierende prøveformer.


Skriftlige prøver

§ 23. Ved en skriftlig prøve forstås et af Naalakkersuisoq for uddannelse stillet eller rekvireret opgavesæt, hvor eleven skal besvare opgaverne skriftligt. Forslag til opgavesættene udarbejdes af opgavekommissioner, der nedsættes af Naalakkersuisoq for uddannelse.
Stk. 2. Opgaverne skal besvares af eleverne indenfor den i læreplanen fastsatte tidsperiode. En skriftlig prøve er påbegyndt, når opgaverne udleveres.
Stk. 3. Medmindre andet fremgår af læreplanen, er alle hjælpemidler tilladt under prøven.
Stk. 4. Eksaminanderne må ikke, medmindre andet fremgår af læreplanen eller af den enkelte prøve efter sin karakter, give eller modtage hjælp under prøven, herunder føre elektronisk eller anden kommunikation med omverdenen.
Stk. 5. Besvarelse af opgaverne kan ske ved håndskrift eller et udprintet elektronisk dokument, som eleven har udarbejdet. Naalakkersuisoq for uddannelse kan desuden tillade, at besvarelse sker i et af Naalakkersuisoq for uddannelse godkendt elektronisk format.
Stk. 6. Rektor skal sikre, at de afleverede besvarelser registreres, herunder antal afleverede sider, og at besvarelserne er underskrevet af eleven og den tilsynsførende, jf. dog stk. 5, sidste pkt.


Mundtlige prøver

§ 24. Ved en mundtlig prøve forstås opgaver stillet af gymnasieskolen, hvor eleven skal besvare opgaverne mundtligt.
Stk. 2. Medmindre andet fremgår af læreplanen, skal opgaverne normalt være udarbejdet af klassens lærer.
Stk. 3. Medmindre andet fremgår af læreplanen, skal opgaveteksterne med eller uden bilag normalt være ukendt af eleverne.
Stk. 4. Opgavernes nærmere indhold og opbygning fremgår af læreplanen.

§ 25. Opgaverne til en prøve skal tilsammen udgøre et velegnet grundlag for at dække alle fagets læringsmål.

§ 26. I god tid forud for prøvens afholdelse og senest en uge før gør gymnasieskolen opgaverne og en beskrivelse af undervisningens nærmere indhold tilgængelig for censor til dennes orientering og eventuelle kommentering.
Stk. 2. Har censor indvendinger mod opgaverne, kontakter censor den pågældende lærer for at drøfte eventuelle ændringer.
Stk. 3. Kan censor og lærer ikke blive enige om opgaverne, kan censor udarbejde en censorindberetning.
Stk. 4. Finder censor undervisningsbeskrivelsen mangelfuld, kan censor udarbejde en censorindberetning.
Stk. 5. Eventuel uenighed mellem lærer og censor om opgaverne eller om undervisningsbeskrivelsen kan ikke anvendes som begrundelse i forbindelse med bedømmelsen af eleverne.

§ 27. Antallet af opgavesæt til hvert hold skal være mindst 3 større end antallet af elever på holdet. Et opgavesæt må højst anvendes 3 gange på samme hold .

§ 28. Hver elev får ved prøvens begyndelse tildelt et opgavesæt ved lodtrækning, medmindre andet fremgår af læreplanen.
Stk. 2. Ved lodtrækningen skal såvel censor som lærer være til stede. Taler praktiske forhold imod censors tilstedeværelse, kan rektor eller en af rektor udpeget person erstatte censor.

§ 29. Umiddelbart efter tildelingen af et opgavesæt, påbegynder eleven den i læreplanen fastsatte forberedelsestid.
Stk. 2. Medmindre andet er fastsat i læreplanen eller den enkelte prøve efter sin karakter forudsætter dette, må eleven ikke modtage hjælp i forberedelsestiden, herunder i form af elektronisk eller anden kommunikation med omverdenen. Elever, der modtager særligt pædagogisk understøttende aktiviteter eller som har læse- eller skrivevanskeligheder kan dog modtage hjælp efter gymnasieskolens nærmere bestemmelse, herunder ved forlængelse af forberedelsestiden.
Stk. 3. Medmindre andet er fastsat i læreplanen, må eleven anvende alle hjælpemidler i forberedelsestiden.

§ 30. Under eksaminationen må eleven alene anvende de hjælpemidler, der fremgår af læreplanen, notater fra forberedelsestiden, eventuelt i elektronisk form, og materiale der skal bruges som grundlag for eksaminationen.
Stk. 2. Eksaminationen gennemføres inden for den tid, der er fastsat i læreplanen. Mindre afvigelser kan dog forekomme, når disse er begrundet i hensynet til bedømmelsen. Elever, der er tildelt særligt pædagogisk understøttende aktiviteter, eller som har læse- eller skrivevanskeligheder, kan dog få tildelt længere tid efter gymnasieskolens nærmere bestemmelse.


Projektprøver, studieprojektet og cases

§ 31. Ved en projektprøve forstås en opgave stillet i form af et projektoplæg, hvor eleven besvarer opgaven ved gennemførelse af et projekt.
Stk. 2. Projektprøver gennemføres med udgangspunkt i projektoplægget i overensstemmelse med læreplanen.
Stk. 3. Er projektoplægget udarbejdet lokalt, skal gymnasieskolen sikre, at oplægget er et velegnet grundlag for at vurdere elevens præstation i overensstemmelse med de i læreplanen fastsatte bedømmelseskriterier.
Stk. 4. Gennemføres projektforløbet i grupper, skal gymnasieskolen fastsætte rammer for forløbet, der sikrer, at resultatet er et velegnet grundlag for individuel bedømmelse.
Stk. 5. Under forløbet giver gymnasieskolen den enkelte elev vejledning i overensstemmelse med de nærmere bestemmelser i læreplanen.
Stk. 6. Har eleverne modtaget ekstern hjælp i forløbet eller anvendt tekster udarbejdet af andre, skal dette fremgå af besvarelsen.

§ 32. Ved studieprojektet forstås en opgave inden for et overordnet emne stillet af gymnasieskolen i samarbejde med eleven, hvor eleverne individuelt afleverer opgaven ved afslutningen af en projektperiode, hvor der ikke gennemføres undervisning.
Stk. 2. Under forløbet giver gymnasieskolen den enkelte elev vejledning i overensstemmelse med de nærmere bestemmelser herom i læreplanen.

§ 33. Ved en case forstås en opgave stillet med udgangspunkt i en beskrivelse af virkelighedsnære forhold og en problemstilling, hvor eleverne besvarer opgaven i form af en synopsis, der omfatter løsningsforslag i forhold til opgavens problemstilling. Synopsen er baggrund for en individuel mundtlig prøve.


Kapitel 4

Prøvetilrettelæggelse og afholdelse

Ansvar og tilrettelæggelse

§ 34. Naalakkersuisoq for uddannelse har det overordnede ansvar for og fører tilsyn med prøver og eksamen.
Stk. 2. Rektor har ansvaret for afholdelse af prøver og eksamen på gymnasieskolen inden for de af Naalakkersuisoq for uddannelse herfor fastsatte rammer.

§ 35. Naalakkersuisoq for Uddannelse fastsætter hvert år en eksamenskalender, som indeholder eksamensperiodens start for hver årgang, tidspunkterne for hvornår prøver med centralt stillede opgaver afholdes, start- og slutdage for eksamensprojekter m.v. samt tidspunkter for en eventuel sygeeksamen. Rektor bestemmer, hvornår øvrige prøver afholdes på den enkelte gymnasieskole inden for de fastsatte eksamensperioder.

§ 36. Eksamensperiodens start er tidspunktet for eksamensplanens offentliggørelse.

§ 37. Naalakkersuisoq for uddannelse fastlægger andre praktiske og proceduremæssige forhold i tilknytning til eksamensforløbet.

§ 38. Gymnasieskolen udarbejder for hver eksamensperiode skolens samlede eksamensplan, herunder tidspunktet for afslutning af eksamensperioden. Forslaget sendes inden en af Naalakkersuisoq for uddannelse herfor fastsat frist til Naalakkersuisoq for uddannelse til orientering.
Stk. 2. Naalakkersuisoq for uddannelse godkender de enkelte gymnasieskolers censoranvendelse.
Stk. 3. Frem til offentliggørelse af eksamensplanen er de involverede, herunder kommende censorer, pålagt tavshedspligt om, i hvilke fag der skal aflægges prøve.

§ 39. Et samlet uddannelsesforløb indeholder en eksamensperiode ved afslutningen af grundforløbet og eksamensperioder umiddelbart forud for hvert uddannelsesårs afslutning.

§ 40. Der gennemføres et eksamensudtræk for hver eksamensperiode. Udtrækket afgør, i hvilke fag den enkelte elev skal aflægge prøve i den pågældende termin ud over de obligatoriske prøver.

§ 41. Gymnasieskolen tilrettelægger uddannelsens samlede uddannelses- og prøveforløb således
1) at alle undervisningstimer i fag med mulig prøve er læst før den pågældende eksamensperiodes påbegyndelse,
2) at eleverne ikke på noget tidspunkt i undervisningen kan regne sig frem til, hvilke mulige prøver eleven ikke skal aflægge,
3) at der mindst afsluttes to fag med mulig prøve forud for eksamensperioden ved afslutningen af 2.G,
4) at fag på A-niveau først afsluttes forud for eksamensperioden ved afslutningen af 3.G,
5) at fagenes afslutning i øvrigt er fordelt på eksamensperioderne, således at antallet af mulige prøver stiger mod slutningen af uddannelsen,
6) at den enkelte elev i udgangspunktet aflægger i alt 8 prøver, samt gennemfører et studieprojekt jf. dog nr. 7.
7) at den enkelte elev aflægger yderligere prøver ud over de 8 prøver, når dette er nødvendiggjort af hensynet nævnt under nummer 2,
8) at der altid afholdes obligatorisk skriftlig prøve i fagene grønlandsk og dansk, engelsk B- og A-niveau, matematik på B- og A-niveau og virksomhedsøkonomi B- og A-niveau samt obligatorisk prøve i afsætning A og i teknikfag A og
9) at der ikke aflægges prøve på C-niveau i idræt, musik, science, studiemetodik og billedkunst.

§ 42. Gymnasieskolen skal snarest efter starten af hvert uddannelsesår orientere eleverne om datoen for den kommende eksamensperiodes begyndelse og afslutning.
Stk. 2. Eleverne orienteres samtidig om de planlagte prøveformer i hvert fag, om muligheder for forskellighed ved undervisningssproget i et fag og sproget ved prøven i faget, jf. § 49, og om skolens eksamensreglement, som skal omfatte regler om:
1) Sygdom og udeblivelse og konsekvenserne heraf.
2) Hjælpemidler.
3) Fremmøde.
4) Kommunikation under prøveafvikling.
5) Definition af og konsekvenser af snyd.
6) Klagemuligheder og procedurer.
7) Praktiske forhold, f.eks. om computerbrug m.v.
Stk. 3. På datoen for eksamensperiodens begyndelse informeres eleverne yderligere om resultatet af prøveudtrækket og prøvetidspunkter.

§ 43. En elev skal indstilles til at afslutte et fag.
Stk. 2. Grundlaget for indstillingen er, at eleven har fulgt undervisningen, herunder afleveret og fået godkendt skriftlige arbejder efter gymnasieskolens nærmere bestemmelse. Er dette sket, indstilles eleven automatisk.
Stk. 3. Elever, der ikke indstilles til prøve i et eller flere fag, skal have dette oplyst inden eksamensperiodens start.
Stk. 4. Elever, der har fået fuld merit for et fag, kan ikke indstilles til at afslutte faget på samme niveau på ny.

§ 44. En selvstuderende, herunder en elev, der er optaget i den gymnasiale uddannelse og som er blevet henvist til at aflægge prøve som selvstuderende, kan tilmelde sig prøve i et eller flere fag
Stk. 2. Gymnasieskolen skal vejlede en selvstuderende om eksamensforløbet, og om hvilket stof der ligger til grund for prøven.
Stk. 3. Naalakkersuisoq for uddannelse kan fastsætte frister for selvstuderendes anmodning om prøveaflæggelse.


Prøveafholdelse

§ 45. Mundtlige prøver og den mundtlige del af projektprøver og cases er offentlig tilgængelige, medmindre der efter gymnasieskolens afgørelse er særlige forhold, som kan begrunde begrænsninger i den offentlige tilgængelighed, eller den enkelte elev har udtrykt ønske om begrænsning i den offentlige tilgængelighed.
Stk. 2. Ved voteringen efter en mundtlig prøve m.v. er kun censor og eksaminator tilstede.

§ 46. Der må ikke foretages lyd- og billedoptagelser under en prøve, medmindre det er en del af prøveforløbet.

§ 47. Gymnasieskolen skal sikre eksaminanderne hensigtsmæssige arbejdsforhold under prøven, herunder skal gymnasieskolen bedst muligt tilrettelægge prøven på en sådan måde, at utilsigtet kommunikation undgås.

§ 48. En elev, der ikke møder frem til prøven på det fastsatte tidspunkt, kan af gymnasieskolen udelukkes fra at deltage i prøven.
Stk. 2. Udelukkelse skal kunne begrundes i, at eleven ikke på forsvarlig måde kan gennemføre prøven, eller at for sent fremmøde vil afstedkomme forhold, der er forstyrrende for de andre elever.
Stk. 3. Hvis et for sent fremmøde er rimeligt begrundet, kan gymnasieskolen beslutte, at eleven får tilbudt en ny prøve, som kan være sygeprøven.

§ 49. Prøverne afholdes normalt, medmindre andet fremgår af læreplanen, på det sprog, der har været undervisningssproget i faget. Hvis censor ikke i tilstrækkelig grad behersker undervisningssproget, kan prøven på et forsvarligt niveau afholdes ved brug af en kombination af det sprog censor behersker og undervisningssproget.
Stk. 2. I sprogfag kan prøven afholdes ved brug af en kombination af det pågældende sprog, grønlandsk og dansk.

§ 50. Gymnasieskolen udarbejder et reglement for prøveafholdelsen, herunder for opsyn med eleverne under de skriftlige prøver. Dette sker inden for de af Naalakkersuisoq for uddannelse fastsatte rammer, jf. § 37.
Stk. 2. Reglementet for prøveafholdelsen udarbejdes på en sådan måde, at handikappede elever, og elever der har fået tildelt særlige pædagogiske foranstaltninger, kan aflægge prøverne på særlige vilkår, der tager højde for elevens særlige behov.

§ 51. Elever, der ikke følger reglerne for den pågældende prøve, herunder giver eller modtager uretmæssig hjælp, tilsigtet udgiver andres tekster for egne eller anvender hjælpemidler, der ikke er tilladt, bortvises fra prøven.
Stk. 2. Censorer kan ikke træffe afgørelse om bortvisning, men kan alene afgive en begrundet indstilling til rektor om bortvisning. I tillæg hertil kan censor afgive en censorindberetning, jf. § 77.

§ 52. Uanset en eventuel indstilling fra censor om bortvisning skal censor deltage i bedømmelsen af eleven, hvis rektor har besluttet, at der skal gennemføres en sådan.

§ 53. Prøver kan som en undtagelse, når særlige praktiske forhold taler herfor, afholdes eksternt, herunder i en anden by, i Danmark eller i udlandet.
Stk. 2. Rektor sikrer, at den prøve, der afholdes eksternt, afholdes under forsvarlige vilkår, herunder at eksaminator og censor har de nødvendige kompetencer, og at krav og vilkår for eleven bedst muligt svarer til, hvad der er sædvanligt.

§ 54. Konstateres det under en prøve, at der er fejl eller mangler ved prøven, beslutter gymnasieskolen, hvorledes udbedringen skal ske, herunder om prøven skal aflyses og afholdes på et nyt tidspunkt. Hvis det er muligt, skal gymnasieskolen forinden have rådført sig med bedømmerne.
Stk. 2. Udbedringen skal ske på en sådan måde, at eleverne får vilkår, der bedst muligt kan sammenlignes med vilkårene under en normal prøve, herunder eksempelvis ved forlængelse af eksamenstiden.
Stk. 3. Hvis gymnasieskolen vurderer, at fejlen har betydning for elevernes præstation, tilbydes de berørte elever ombedømmelse eller en omprøve.
Stk. 4. Hvis gymnasieskolen vurderer, at fejlen er af væsentlig karakter, indberetter rektor forløbet til Naalakkersuisoq for uddannelse, der kan beslutte, at prøven annulleres og erstattes af en ny.
Stk. 5. Er opgaverne ved prøven med fejl stillet eller rekvireret af Naalakkersuisoq for uddannelse, varetager Naalakkersuisoq for Uddannelse de i stk. 1-3 nævnte opgaver.
Stk. 6. Censor skal orienteres om fejl, når prøven gennemføres.


Kapitel 5
Bedømmelse

Fælles bestemmelser

§ 55. Ved bedømmelse gives karakterer ved anvendelse af Greenlandic Grading System skalaen.

§ 56. Hver elev bedømmes individuelt uanset prøveform.

§ 57. Alle større opgaver og projekter, som eleverne deltager i udarbejdelsen af, skal evalueres særskilt.


Den løbende evaluering

§ 58. Den enkelte elevs faglige kvalifikationer evalueres ved brug af standpunktskarakterer, interne prøvekarakterer og mundtlige og skriftlige udtalelser.
Stk. 2. Evalueringen inddrager elevens egen vurdering og mål.

§ 59. Standpunktskarakterer udtrykker graden af den enkelte elevs opfyldelse af målene for faglig viden, indsigt og metode i læreplanen for det pågældende fag på det tidspunkt, hvor karaktererne gives.

§ 60. Interne prøvekarakterer udtrykker graden af den enkelte elevs opfyldelse af målene for faglig viden, indsigt og metode i forhold til den stillede opgave.

§ 61. Mundtlige og skriftlige udtalelser udtrykker graden af den enkelte elevs opfyldelse af faglig viden, indsigt og metode i forhold til den stillede opgave og det pågældende fag. Heri indgår en redegørelse for baggrunden for elevens standpunkt og eventuelt en redegørelse for baggrunden for, hvorledes eleven bør tilrettelægge sin fortsatte indsats i faget.


Den afsluttende evaluering

§ 62. Ved eksamen gives karakterer ved medvirken af censorer.

§ 63. Eleverne bedømmes med afsluttende standpunktskarakterer i hvert fag, jf dog § 14, stk. 2, og med prøvekarakterer i de fag, hvor der afholdes prøve.
Stk. 2. Antallet af karakterer i hvert fag fremgår af læreplanen for faget.

§ 64. Bedømmelsen udtrykker, i hvilket omfang eleverne har nået læringsmålene i de enkelte fag.
Stk. 2. Ved bedømmelsen inddrages endvidere de bedømmelseskriterier, der fremgår af fagets læreplan.

§ 65. Afsluttende standpunktskarakterer gives ved fagets afslutning af fagets lærer.
Stk. 2. Afsluttende standpunktskarakterer meddeles eleven før eksamensplanen offentliggøres. Gymnasieskolen kan dog, når praktiske grunde taler herfor, udsætte dette tidspunkt i enkelte fag.
Stk. 3. I fag med såvel en skriftlig som en mundtlig prøve gives både en afsluttende standpunktskarakter for elevens skriftlige standpunkt og en afsluttende standpunktskarakter for elevens mundtlige standpunkt.
Stk. 4. Der gives ikke afsluttende standpunktskarakterer i studieprojektet og i studiemetodik.
Stk. 5. Der gives ikke afsluttende standpunktskarakter ved afslutning af faget idræt C efter grundforløbet (idræt fællesfag).
Stk. 6. Der gives ikke afsluttende standpunktskarakterer til selvstuderende.

§ 66. En elev, der flytter til anden gymnasieskole eller skifter studieretning og derfor er afskåret fra at fuldføre et fag på B- eller A-niveau, kan, hvis den bevisudstedende gymnasieskole finder fagligt grundlag herfor, få overført sin sidst afgivne standpunktskarakter i faget som afsluttende standpunktskarakterer i faget på et lavere niveau.

§ 67. Bedømmelse af elever ved skriftlige prøver foretages i fællesskab af 2 censorer.
Stk. 2. Bedømmelse af elever ved mundtlige prøver foretages i fællesskab af en censor og en eksaminator, jf. dog § 78, stk. 3.
Stk. 3. Bedømmelse af elever ved andre prøveformer foretages som beskrevet i læreplanen.
Stk. 4. De karakterer, der gives ved bedømmelsen, dokumenteres på en karakterliste, som underskrives af bedømmerne

§ 68. Kan bedømmerne ikke blive enige om en fælles karakter, afgiver de hver sin karakter. Den endelige karakter fremkommer som et gennemsnit med almindelig afrunding.
Stk. 2. Såvel de enkelte karakterer som den endelige karakter skal fremgå af karakterlisten.
Stk. 3. Bedømmelsen af en elev på grundlag af en mundtlig prøve meddeles straks til eleven.
Stk. 4. Bedømmelsen af større skriftlige opgaver skal være foretaget seneste 6 uger efter opgavens aflevering.


Censorer

§ 69. Censorer i det pågældende fag skal opfylde reglerne om undervisningskompetence i faget, og det skal tilstræbes, at censor har erfaring med undervisning i faget, niveauet i faget og med afholdelse af prøve i faget.

§ 70. Censorerne skal opfylde de almindelige regler om tavshedspligt.
Stk. 2. En censor kan ikke inden for de seneste 3 år have været lærer for eleverne i det pågældende fag, og en censor kan ikke være ansat på den eksamensafholdende skole, jf. dog § 72. Censorer skal i øvrigt opfylde de almindelige habilitetsregler.

§ 71. Naalakkersuisoq for uddannelse koordinerer censoranvendelsen og beskikker censorerne.
Stk. 2. En gymnasieskole kan afgive indstilling til Naalakkersuisoq for uddannelse om censoranvendelse på skolen.

§ 72. Får censor pludselig forfald, eller indtræffer der praktiske omstændigheder, der forhindrer censor i at møde frem til prøven, kan Naalakkersuisoq for uddannelse udpege en erstatningscensor, herunder en censor, der er ansat på den eksamensafholdende skole.
Stk. 2. Erstatningscensorer skal i øvrigt i videst muligt omfang leve op til kravene til censorer.
Stk.3. Naalakkersuisoq for uddannelse kan, når praktiske og ressourcemæssige forhold taler herfor, beskikke erstatningscensorer i prøver på C-niveau.

§ 73. Censor skal påse, og hvor det er muligt, medvirke til
1) at prøverne gennemføres på et fagligt velegnet grundlag,
2) at prøverne gennemføres efter gældende regler og
3) at eksaminanderne får en ensartet, retfærdig og pålidelig bedømmelse, der er i overensstemmelse med reglerne for uddannelsen, herunder reglerne i læreplanen og i karakterbekendtgørelsen.

§ 74. Censor kan under ledelse af eksaminator stille spørgsmål til eksaminanden.

§ 75. Ved skriftlig prøve sikrer censorerne i fællesskab korrekt udfyldelse af karakterlisten, som umiddelbart efter censuren sendes til den pågældende gymnasieskole.

§ 76. Censor skal gøre notater under eksaminationen til brug ved udarbejdelse af en eventuel beretning eller en eventuel klagesag. Notaterne opbevares mindst et år.

§ 77. Finder censor, at der er kritisable forhold ved prøven, udarbejder censor en censorindberetning, som sendes til rektor med kopi til Naalakkersuisoq for uddannelse.
Stk. 2. Rektor videresender en censorindberetning til Naalakkersuisoq for uddannelse sammen med sin redegørelse i sagen.
Stk. 3. Censor afgiver efter anmodning en beretning om prøveafholdelse og -resultater.


Eksaminatorer

§ 78. Rektor udpeger eksaminator.
Stk. 2. Medmindre særlige forhold gør sig gældende, er eksaminator en blandt de lærere, der har undervist de pågældende elever.
Stk. 3. Ved flerfaglige prøver kan rektor udpege to eksaminatorer, hvis det er påkrævet af hensyn til, at hele fagligheden er repræsenteret blandt bedømmerne.

§ 79. Til orientering for censor og til brug for elevernes forberedelse til eksamen sikrer eksaminator, at der ved eksamensperiodens begyndelse er udarbejdet en undervisningsbeskrivelse, der beskriver det konkrete stof, der er arbejdet med i undervisningen.

§ 80. Eksaminator leder eksaminationen og sikrer korrekt udfyldelse af eksamensprotokollen.

§ 81. Eksaminator skal gøre notater under eksaminationen til brug ved udarbejdelse af en eventuel beretning til rektor. Notaterne opbevares mindst et år.

§ 82. Eksaminator afgiver efter anmodning beretning om eksamensforløbet.


Kapitel 6
Dokumentation

§ 83. Efter bestået eksamen modtager eleven et eksamensbevis.
Stk. 2. Eksamensbeviset indeholder prøvekarakterer, afsluttende standpunktskarakterer og karakteren for individuelt studieprojekt jf. dog § 87.
Stk. 3. Karaktererne på eksamensbeviset indgår med samme vægt ved beregning af eksamensresultatet, bortset fra prøvekarakteren i teknikfag A og karakteren i studieprojektet, der begge tæller dobbelt.

§ 84. For elever, der afslutter gymnasiale fag eller afbryder uddannelsen uden en studentereksamen, udfærdiger gymnasieskolen efter elevens anmodning herom en attestation med oplysninger om, i hvilken undervisning eleven har deltaget og resultaterne af den løbende evaluering samt andre relevante oplysninger, som eleven ønsker inddraget i den samlede evaluering. Attestationen kan også indeholde andre oplysninger, der kan tjene til, at andre har baggrund for at bedømme elevens faglige niveau.

§ 85. Rektor har ansvaret for udstedelse af beviser og attestationer inden for rammer herfor fastsat af Naalakkersuisoq for uddannelse.
Stk. 2. Naalakkersuisoq for uddannelse fastsætter formater for beviser og udarbejder skabeloner for attestationer.
Stk. 3. Beviser og attestationer må ikke omfatte oplysninger om andre forhold end dem, der fremgår af det af Naalakkersuisoq for uddannelse udstedte format for det pågældende bevis og skabelon for attestation, herunder ikke om særlige prøvevilkår.

§ 86. Beviser og attestationer affattes på grønlandsk, dansk og engelsk.

§ 87. Eksamensbeviset påføres eventuelle overførte karakterer fra fag, hvor eleven har fået merit.

§ 88. Har en elev opnået en karakter ved meritoverførsel, angives dette på eksamensbeviset.
Stk. 2. Har en elev fået merit i et fag uden karakteroverførsel, angives dette på eksamensbeviset, og faget tæller ikke med ved beregning af eksamensresultatet.

§ 89. Har en elev aflagt flere prøver på forskellige niveauer i et fag, indgår alene karaktererne fra det højeste niveau på eksamensbeviset.
Stk. 2. Gymnasieskolen udsteder efter anmodning prøvebevis for de øvrige niveauer.

§ 90. Har en elev aflagt flere prøver i et fag på samme niveau, herunder ved at eleven går om, indgår de højeste karakterer på eksamensbeviset, medmindre eleven har været til omprøve som resultat af en klage fra eleven. I så fald påføres eksamensbeviset resultatet fra omprøven.

§ 91. Har en elev aflagt en prøve som selvstuderende, angives dette på eksamensbeviset.

§ 92. Eksamensgennemsnittet beregnes som et simpelt gennemsnit af samtlige karakterer påført eksamensbeviset, jf. dog § 83, stk. 3.

§ 93. Har en elev som en del af uddannelsen gennemført mere end 2 fag på A-niveau, bliver eleven omfattet af bonus A-ordningen, som indebærer, at elever med i alt 3 fag på A-niveau får et eksamensresultat ved at gange eksamensgennemsnittet med 1,03. Hvis eleven har gennemført 4 eller flere fag på A-niveau, ganges eksamensgennemsnittet med 1,06.
Stk. 2. Har eleven alene gennemført grønlandsk og dansk på A-niveau, udgør det beregnede gennemsnit elevens eksamensresultat.

§ 94. Eksamensresultatet påføres eksamensbeviset afrundet med to decimaler.

§ 95. Gymnasieskolen udsteder efter elevens anmodning herom enkeltfagsbevis til elever, der alene har gennemført enkelte fag og til elever, der ikke har fuldført den gymnasiale uddannelse eller ikke bestået eksamen.
Stk. 2. Et enkeltfagsbevis påføres resultatet af den eller de eventuelt gennemførte prøver og de afsluttende standpunktskarakterer, der er givet i faget.
Stk. 3. Et enkeltfagsbevis skal indeholde oplysninger om, hvorvidt faget er bestået eller ej.
Stk. 4. Et fag er bestået, når gennemsnittet af de karakterer, der er påført beviset, er mindst E. Et fag kan ikke bestås ved at gennemsnittet afrundes.

§ 96. Eksamensbeviser udstedes snarest muligt efter afslutningen af eksamensperioden i 3.G.

§ 97. Der må kun forefindes og udleveres ét originalbevis for en prøve eller eksamen.
Stk. 2. Gymnasieskolen kan efter anmodning udlevere kopi, hvis originalbeviset er bortkommet. Kopiens ægthed skal bevidnes af gymnasieskolen.

§ 98. De data, der er grundlag for udstedelse af beviser og attestationer, skal gymnasieskolen opbevare i mindst 30 år efter eksamen eller prøvens afslutning.
Stk. 2. Ophører en gymnasieskole med at eksistere, eller kan den af anden årsag ikke opbevare dokumenterne i overensstemmelse med stk. 1, skal gymnasieskolen sikre anden betryggende opbevaring.


Betingelser for udstedelse af eksamensbevis

§ 99. Der udstedes eksamensbevis til elever, der har gennemført den gymnasiale uddannelse, herunder med merit efter meritbekendtgørelsens regler, når eleven har opnået mindst E som eksamensgennemsnit.

§ 100. Den gymnasieskole, hvor eleven afslutter sin gymnasiale uddannelse, udsteder et samlet eksamensbevis til elever, der indleverer bevis for aflagte prøver i alle de fag, hvori der kan aflægges prøve i en godkendt studieretning, når gennemsnittet af prøvekaraktererne er mindst E.

§ 101. Har en elev fået dispensation fra reglerne om den gymnasiale uddannelse, der indebærer en ændret fagrække, og har eleven opnået et eksamensgennemsnit på mindst E uden afrunding, udsteder gymnasieskolen eksamensbevis til eleven.
Stk. 2. Eksamensbeviset påføres en henvisning til afgørelsen om dispensation.

§ 102. Når et gennemsnit på mindst E er grundlag for udstedelse af et eksamensbevis, kan gennemsnittet ikke opnås ved afrunding.


Kapitel 7
Klage

Vedr. prøver

§ 103. En elev kan indgive en begrundet og individuel klage over en prøvekarakter. Er eleven undergivet forældremyndighed, kan forældremyndighedsindehaverne også indgive klage.
Stk. 2. Klagen stiles til Naalakkersuisoq for uddannelse og indgives til gymnasieskolen.
Stk. 3. Klagen indgives senest to uger efter karakteren er gjort bekendt for eleven.

§ 104. Gymnasieskolen giver klageren klagevejledning, herunder om at en eventuel ombedømmelse eller omprøve kan resultere i en lavere karakter.

§ 105. Klageren skal efter anmodning have kopi af den stillede opgave og ved klager over skriftlige prøver eller projektprøver kopi af sin skriftlige besvarelse.

§ 106. En klage kan vedrøre den stillede opgave, prøveforløbet eller bedømmelsen.

§ 107. Ved behandling af klagen indhenter gymnasieskolen med en efter omstændighederne kortest mulige frist bedømmernes faglige vurdering af klagen, og gymnasieskolen giver klageren lejlighed til at kommentere bedømmernes vurderinger. Fristen til klageren er normalt en uge.
Stk. 2. Rektor indsender herefter straks klagen og sagens akter, herunder sin redegørelse i sagen, til Naalakkersuisoq for uddannelse. Rektors redegørelse kan indeholde en indstilling til, hvorledes sagen afgøres.

§ 108. Afgørelsen af klagen kan indebære, at klageren får tilbudt en ombedømmelse, en omprøve, eller at klageren ikke får medhold i klagen.
Stk. 2. Indebærer afgørelsen en ombedømmelse eller en omprøve, skal eleven skriftligt acceptere afgørelse inden for to uger.
Stk. 3. Rektor og bedømmerne orienteres om afgørelsen.

§ 109. Er der truffet afgørelse om ombedømmelse eller omprøve, foranstalter rektor snarest muligt en evt. ombedømmelse eller omprøve, og der udpeges nye bedømmere.
Stk. 2. En omprøve kan tilrettelægges i forbindelse med sygeeksamen, hvilket kan være i samme eksamenstermin.
Stk. 3. De nye bedømmere skal være orienteret om klagesagens akter, og den nye bedømmelse skal begrundes.
Stk. 4. Karaktererne ved ny bedømmelse erstatter oprindelig bedømmelse.
Stk. 5. Klageren, rektor og de oprindelige bedømmere skal orienteres om den nye bedømmelse og dens begrundelse.


Vedr. øvrige forhold

§ 110. En elev kan indgive en begrundet og individuel klage over retlige forhold i forbindelse med afgørelser truffet af gymnasieskolen efter denne bekendtgørelse. Er eleven undergivet forældremyndighed, kan forældremyndighedsindehaverne også indgive klage.
Stk. 2. Klagen stiles til Naalakkersuisoq for uddannelse og indgives til gymnasieskolen.
Stk. 3. Klagen indgives senest to uger efter, at klageren er blevet bekendt med de forhold, der klages over.
Stk. 4. Gymnasieskolen giver klageren klagevejledning.

§ 111. Bortset fra klager over afgørelser vedr. udskrivning af en elev, har klager ikke opsættende virkning, medmindre Naalakkersuisoq for uddannelse træffer beslutning herom.

§ 112. Rektor indsender sagens akter, herunder sin redegørelse i sagen til Naalakkersuisoq for uddannelse. Indsendelse skal ske snarest muligt og senest en uge efter, at sagens akter er tilvejebragt.
Stk. 2. Gymnasieskolens redegørelse kan indeholde en indstilling til, hvorledes sagen afgøres.
Stk. 3. Indebærer udarbejdelse af gymnasieskolens redegørelse indhentning af vurderinger fra lærere eller andre, skal der gennemføres partshøring ved, at klageren normalt med en frist på en uge får lejlighed til at kommentere de indhentede vurderinger.


Kapitel 8

Ikrafttræden

§ 113. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2015 og har virkning for elever der har påbegyndt den gymnasiale uddannelse ved Grønlands gymnasiale uddannelse efter 1. august 2012.
Stk. 2. Elever, der har påbegyndt en gymnasial uddannelse ved Grønlands gymnasiale uddannelse eller ved de erhvervsgymnasiale uddannelser i Grønland inden den 1. august 2012, kan i perioden til og med sommereksamensterminen, inkl. sygeeksamen, i 2014, aflægge prøve efter de hidtil gældende bestemmelser i Anordning nr. 108 af 17. februar 1992 om Grønlands gymnasiale uddannelse og Anordning nr. 787 af 20. juni 2006 om ikrafttræden for Grønland af lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen samt regler udstedt eller opretholdt med hjemmel heri. Prøver og eksamener gennemføres efter de hidtil gældende bestemmelser.
Stk. 3. Naalakkersuisoq for uddannelse kan i helt særlige tilfælde bemyndige gymnasieskolen til at udstede et eksamensbevis, hvori der indgår prøver efter både denne bekendtgørelse og de hidtil gældende regler.



Grønlands Selvstyre, den 23. januar 2015



Nivi Olsen

/

Mikael Kristensen

Simpel søgning
Feltsøgning

Send til ven

Til e-mail

Dit navn

Besked

Luk