Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 8 af 22. marts 1994 om udbetaling af støtte til boligbyggeri.

I medfør af § 5 i landstingsforordning nr. l af 9. april 1992 om støtte til boligbyggeri fastsættes:

 

§ 1. Støtte i form af tilskud eller lån ydet efter kapitel 3-7 i landstingsforordning om støtte til boligbyggeri skal af bygherren eller dennes administrator udbetales til entreprenøren efter de til enhver tid gældende regler i "Fællesbetingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed i Grønland (FBG)", medmindre andet er kontraktligt aftalt mellem byggeriets parter. Der kan dog aldrig aftales udbetaling af større beløb, end bygherren har modtaget af værdier.

§ 2. Såfremt et hus, hvortil der ydes lån efter kapitel 4 eller 6 i landstingsforordning om støtte til boligbyggeri, ønskes opført i totalleverance, udbetales lånet efter reglerne i "Fællesbetingelser for totalleverance af boligstøttetypehuse (FBTB) af 1. marts 1981".

§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 1994.




Grønlands Hjemmestyre, den 22. marts 1994




Emil Abelsen

/

Peter Beck

Simpel søgning
Feltsøgning

Send til ven

Til e-mail

Dit navn

Besked

Luk