Landstingslov nr. 10 af 31. oktober 1996 om valg til kommunalbestyrelser, bygdebestyrelser og menighedsrepræsentationer Historisk

Kapitel 1
Valg til kommunalbestyrelsen


Valgret og valgbarhed

§ 1. Valgret til kommunalbestyrelsen har med den i § 2 nævnte undtagelse enhver, der opfylder aldersbetingelsen for valgret til Folketinget, har fast bopæl i vedkommende kommune senest 6 uger før valget, og enten
1) har dansk indfødsret og har haft fast bopæl i Grønland i mindst 6 måneder forud for valgets
afholdelse eller
2) har haft fast bopæl i riget i mindst 3 år og har haft fast bopæl i Grønland i mindst 6 månederforud for valgets afholdelse.
Stk. 2. Ethvert kommunalbestyrelsesmedlem, der som led i udøvelsen af kommunalbestyrelseshverv, bliver udpeget til formand på fuldtid i en landsdækkende interesseorganisation, som har hjemsted i en anden kommune, har valgret i fraflytterkommunen.

§ 2. Personer, der er umyndiggjort med retsvirkning i Grønland, har ikke valgret.

§ 3. Ingen kan udøve valgret uden at være optaget på valglisten.

§ 4. Valgbar til kommunalbestyrelsen er enhver, som i henhold til § l har valgret til denne, medmindre vedkommende inden for de sidste 5 år ved endelig dom eller bødevedtagelse er pålagt en kriminalretlig foranstaltning eller inden for de sidste 3 år har været undergivet kriminalretlig foranstaltning for et forhold, der i almindeligt omdømme gør ham uværdig til at være medlem af kommunalbestyrelsen. Fristerne regnes fravalgdagen.
Stk 2. En person kan dog altid opstille til valg uanset indsigelser om manglende valgbarhed på grund af kriminalretlige foranstaltninger.

§ 5. Ved valg til kommunalbestyrelsen er hver kommune én valgkreds.
Stk. 2. Landsstyret fastsætter efter forudgående høring af kommunerne antallet af afstemningssteder samt det antal medlemmer til kommunalbestyrelsen, der skal vælges i hver enkelt valgkreds.

§ 6. Kommunalbestyrelsens medlemmer vælges for 4 år, og samtlige medlemmer afgår samtidig jf. dog § 50.
Stk. 2. Valgperioden regnes fra l. maj, og valget foregår i april måned på den dag, der fastsættes af Valgnævnet.

 

Forberedelserne til valget

§ 7. Valget ledes af Valgnævnet.
Stk. 2. Valgnævnet fører en valgbog, hvori anføres det væsentligste af, hvad der vedrører valget, herunder oplysning om de anmeldte kandidater og partier samt opgørelsen af valget.
Stk. 3. Valgnævnet offentliggør snarest muligt for valgbestyrelserne, på hvilken dag valget skal finde sted samt fristen for anmeldelse af kandidater.
Stk. 4. I hver valgkreds forberedes og ledes valget af de i henhold til §§ 8 og 9 udpegede valgbestyrelser og afstemningsledere.

§ 8. Valget forberedes og ledes i hver valgkreds af en valgbestyrelse.
Stk. 2. Valgbestyrelsen består af borgmesteren samt mindst 2 kommunalbestyrelsesmedlemmer valgt af kommunalbestyrelsen. Borgmesteren er formand for valgbestyrelsen.
Stk. 3. Udtræder et medlem af valgbestyrelsen udpeger kommunalbestyrelsen dennes stedfortræder blandt sine medlemmer.
Stk. 4. Udtræder borgmesteren af valgbestyrelsen, udpeger denne en ny formand blandt sine medlemmer.

§ 9. Valgbestyrelsen udpeger for hvert af valgkredsens afstemningssteder en valgberettiget person som leder af afstemningen inden for vedkommende afstemningssted og eventuelt et antal tilforordnede vælgere til at bistå ved valget.
Stk. 2. Opstiller en afstemningsleder som kandidat, udpeger valgbestyrelsen en ny afstemningsleder.

§ 10. De i medfør af § 8, stk. 2 og § 9 udpegede personer har pligt til at påtage sig hvervet.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen yder diæter til de i medfør af § 9 udpegede personer for deres virksomhed i forbindelse med valget. Diæterne ydes efter reglerne i landstingslov om kommunernesstyrelse.

§ 11. Valgbestyrelsen offentliggør snarest muligt tiden for afstemningen i overensstemmelse med den fra Valgnævnet modtagne meddelelse jf. § 7, stk. 3. Samtidig offentliggøres de enkelte afstemningssteder samt navnene på de personer, som er udpeget til afstemningsledere for de enkelte afstemningssteder, og det antal medlemmer, der skal vælges til kommunalbestyrelsen samt fristen for anmeldelse af kandidater.
Stk. 2. Valgbestyrelserne og afstemningslederne fører en af Valgnævnet udsendt valgbog, hvori anføres det væsentligste af, hvad der vedrører valget, herunder oplysninger om de indleverede kandidatanmeldelser, antallet af afgivne gyldige stemmesedler, antallet af afgivne ugyldige stemmesedler med angivelse af de grunde, der har medført ugyldigheden, samt oplysning om valgets endelige opgørelse, alt for hvert enkelt afstemningssted for sig.
Stk 3. Afstemningslederne sørger for, at alt er i orden til afstemningen, særligt at valglisten og stemmesedlerne er til stede, og at der i hvert stemmelokale findes fornødne stemmerum og en stemmekasse for hvert valg.
Stk. 4. Offentliggørelser i henhold til stk. l sker ved opslag og i øvrigt efter valgbestyrelsens bestemmelse.

§ 12. Kandidater til valget kan opstille som enkeltkandidat, som enkeltkandidat i kandidatforbund, jf. § 14, eller for et opstillingsberettiget parti, jf. landstingslov om valg til Grønlands Landsting.

§ 13. Anmeldelse af kandidater, som opstiller for et parti, skal ske på de af Valgnævnet udarbejdede partilisteblanketter. Anmeldelsen skal være indgivet til en afstemningsleder i valgkredsen, senest kl. 12.00, 3 uger før valget.
Stk. 2. Partilisteanmeldelsen skal indeholde oplysning om kandidaternes navne, fødselsdato, stilling og bopæl. Kandidaterne skal ved deres underskrift have erklæret sig indforstået med, at de opstilles ved valget. Underskrifterne kan ske enten på selve anmeldelsen eller på genparter af denne.
Stk. 3. Partilisteanmeldelsen skal være underskrevet af det organ i partiet, som ifølge partiets vedtægter godkender opstilling af kandidater til valg til kommunalbestyrelser. Partiets godkendelse af opstillingen af kandidaterne kan eventuelt ske ved indsendelse af kopier af partilisteanmeldelserne til afstemningslederen med de ovenfor nævnte underskrifter.
Stk. 4. Partier kan ikke aftale valgforbund.

§ 14. Anmeldelse af kandidater, som opstiller uden for partierne, skal ske på de af Valgnævnet udarbejdede kandidatanmeldelsesblanketter og skal være indgivet til afstemningslederen inden den i § 13, stk. l nævnte frist.
Stk 2. Kandidatanmeldelsen skal indeholde oplysning om kandidatens navn, fødselsdato, stilling og bopæl. Kandidaterne skal ved deres underskrift have erklæret sig indforstået med, at de opstilles ved valget. Underskrifterne kan ske enten på selve anmeldelsen eller på genparter af denne.
Stk. 3. To eller flere kandidater, som opstiller uden for partierne, kan aftale at ville støtte hinanden ved at indgå et kandidatforbund. En kandidat kan ikke være deltager i mere end ét kandidatforbund. Har en kandidat indgået kandidatforbund med en eller flere andre kandidater, skal anmeldelsen indeholde oplysning herom. De pågældende kandidater skal ved deres underskrift have godkendt kandidatforbundet. Godkendelse kan meddeles enten på selve kandidatanmeldelsen eller på genparter af denne.

§ 15. Anmeldelse af kandidater, som opstiller uden for partierne, skal være underskrevet af mindst 10 og højst 20 af valgkredsens vælgere som stillere, dog mindst 5 og højst 10 stillere i kredse, der den l. januar i året forud for valget havde under l .000 indbyggere. Underskrifterne kan ske enten på selve anmeldelsen eller på genparter af denne. Anmeldelsen skal indeholde oplysning om hver enkelt stillers navn, fødselsdato, stilling og bopæl. En af stillerne skal være angivet som bemyndiget til at modtage henvendelser om anmeldelsen på samtlige stilleres vegne. Oplysning om stillernes navne skal på begæring meddeles enhver anden vælger.

§ 16. Ingen kan være kandidat for mere end ét parti eller kandidat for et parti og samtidig kandidat uden for partierne.
Stk. 2. Ingen kan være stiller for mere end én kandidat. En vælger kan i øvrigt kun være stiller for kandidater, der opstiller i den valgkreds, hvor vælgeren selv er optaget på valglisten.

§ 17. En kandidat kan tilbagekalde en indgivet kandidatanmeldelse over for afstemningslederen senest kl. 12.00, 3 uger før valget. En vælger, der som stiller har anbefalet en kandidat, kan ikke tilbagekalde anbefalingen, efter at kandidatanmeldelsen er indleveret til afstemningslederen.

§ 18. Afstemningslederen underretter straks efter udløbet af anmeldelsesfristen, jf. § 13, stk. l, pr. telefax eller på anden måde, skriftligt valgbestyrelsen om de modtagne anmeldelser med angivelse af antallet af godkendte stillere samt oplysning om, hvorvidt afstemningslederen i øvrigt finder, at anmeldelserne opfylder kravene i §§ 12 - 17.
Stk. 2. Når valgbestyrelsen har modtaget den i stk. l nævnte indberetning fra afstemningsledeme, træffer den endelig beslutning om, hvorvidt de indkomne anmeldelser skal anerkendes som gyldige og underretter straks derefter afstemningsledeme. Såfremt der foreligger fejl ved anmeldelsen af en kandidat, skal valgbestyrelsen give den pågældende en frist på 2 hverdage til at få fejlen rettet.
Stk. 3. Valgbestyrelsen offentliggør snarest muligt navnene på de opstillede kandidater. Opstiller en kandidat for et parti, eller har flere kandidater indgået kandidatforbund, skal offentliggørelsen indeholde oplysning herom.
Stk 4. Kandidaternes navne offentliggøres ved opslag og i øvrigt efter valgbestyrelsens bestemmelse.

§ 19. Er der ved udløbet af fristen for kandidatanmeldelser anmeldt et mindre antal kandidater end det antal medlemmer, der skal vælges til kommunalbestyrelsen, opfordrer valgbestyrelsen valgkredsens vælgere til inden en nærmere angivet frist at indgive yderligere kandidatanmeldelser.

§ 20. Er der ved udløbet af fristen for kandidatanmeldelser kun anmeldt samme antal kandidater, som det antal medlemmer, der i valgkredsen skal vælges til kommunalbestyrelsen, aflyser valgbestyrelsen afstemningen til kommunalbestyrelsen og erklærer de anmeldte kandidater for valgt uden afstemning.
Stk. 2. Valgbestyrelsen anfører i valgbogen, hvem den anser for valgt, og underretter skriftligt de valgte om valget.

 

Valglister

§ 21. Når dagen for valget er fastsat, udarbejder valgbestyrelsen en valgliste over de personer, der senest på valgdagen opfylder betingelserne for at have valgret jf. § l og som er tilmeldt folkeregisteret i den pågældende valgkreds.
Stk. 2. På valglisten optages de vælgere, der senest 6 uger før valgdagen er flyttet til valgkredsen, og som senest denne dag har anmeldt flytningen til kommunens folkeregister.
Stk. 3. Vælgere, der senest 6 uger før valgdagen er flyttet inden for valgkredsen, og som senest denne dag har anmeldt flytningen til kommunens folkeregister, skal optages på valglisten under den nye bopæl.
Stk. 4. Vælgere, der senere end 6 uger før valgdagen er flyttet inden for valgkredsen eller som senere end denne dag har anmeldt flytning, skal forblive optaget på valglisten under den hidtidige bopæl.
Stk. 5. Vælgere, der senere end 6 uger før valgdagen tager fast bopæl uden for valgkredsen, skal af valgbestyrelsen slettes af valglisten.
Stk. 6. Nærmere regler om udarbejdelse af valglisten kan fastsættes af Landsstyret.

§ 22. Valglisten udarbejdes for hele valgkredsen med særskilte afsnit for hvert afstemningssted.
Stk 2. Valglisten skal indeholde vælgernes navne og fødselsdato samt oplysning om medlemskab af folkekirken. Endvidere skal valglisten indeholde en rubrik til afkrydsning ved kommunalbestyrelsesvalget og en rubrik til afkrydsning ved menighedsrepræsentationsvalget.
Stk. 3. Oplysning om medlemskab af folkekirken offentliggøres ikke. Enhver vælger er berettiget til at få oplyst, hvorledes pågældende selv er registreret.
Stk. 4. Klager over optagelse eller udeladelse på valglisten, der vedrører de særlige kirkelige forhold jf. § 62 rettes til biskoppen over Grønlands stift.

§ 23. Senest 3 uger før valgdagen fremlægges valglisten i 2 hverdage på et sted, der er tilgængeligt for alle.
Stk. 2. Såfremt valglisten er udarbejdet med særskilte afsnit for de enkelte afstemningssteder inden for valgkredsen, fremlægges samtlige afsnit på et sted, der er tilgængeligt for alle, medens der på hvert af valgkredsens afstemningssteder fremlægges en afskrift af den del af valglisten, der er gældende for stedet.
Stk. 3. Valgbestyrelsen bestemmer tid og sted for fremlæggelse af valglisten.

§ 24. Enhver som mener, at vedkommende eller en anden er udeladt af eller optaget på listen uden grund kan senest 2 hverdage efter udløbet af den tid, hvori valglisten har været fremlagt, skriftligt over for valgbestyrelsen fremsætte klage, ledsaget af en kort begrundelse for klagen.
Stk. 2. De over valglisten fremkomne klager skal snarest muligt afgøres af valgbestyrelsen. De herefter berigtigede valglister underskrives af valgbestyrelsens formand.
Stk. 3. Valgbestyrelsen skal give skriftlig meddelelse til enhver, der ved det i stk. 2 nævnte møde slettes af valglisten, eller hvis klage over egen eller en andens udeladelse ikke tages til følge.
Stk. 4. Den, som er utilfreds med at valgret er nægtet vedkommende, kan inden 2 hverdage efter valglisternes berigtigelse efter stk. 2 skriftlig indbringe spørgsmålet for Valgnævnet, hvis afgørelse er endelig, jf. dog § 22, stk. 4. Valgnævnet underretter klageren og vedkommende valgbestyrelse om sin afgørelse, og de herefter fornødne rettelser i valglisten foretages af valgbestyrelsen.
Stk. 5. I øvrigt kan der ikke ske nogen forandring af valglisten, når denne er berigtiget af valgbestyrelsen i overensstemmelse med stk. 2 og 4.

 

Afstemningen

§ 25. Valgnævnet træffer bestemmelse om tilvejebringelse, udformning og fordeling af de fornødne stemmesedler. Stemmesedlerne skal være påtrykt betegnelsen "Kommunalbestyrelsesvalget" på grønlandsk og dansk.

§ 26. Afstemningen sker i et af valgbestyrelsen på hvert afstemningssted anvist lokale.
Stk 2.
Idet nævnte lokale tilvejebringer afstemningslederen et stemmerum af en sådan beskaffenhed, at en person kan stå oprejst deri uden at kunne ses af nogen person uden for stemmerummet. Stemmerummet skal være tilstrækkeligt lyst til, at skrift tydeligt kan læses, og det skal være forsynet med en almindelig sort blyant og en fast plade til underlag ved skrivning.
Stk. 3. Uden for stemmerummet skal forefindes en stemmekasse, der skal være aflåset og såledesindrettet, at ingen stemmeseddel kan udtages af den, uden at stemmekassen åbnes.

§ 27. Afstemningslederen erklærer ved afstemningens påbegyndelse denne for åbnet, og åbner i de tilstedeværendes påsyn stemmekasserne og viser, at de er tomme, hvorpå kasserne aflåses.
Stk. 2. Ivalglokalet skal der på et iøjnefaldende sted findes opslag, der indeholder oplysning om navnene på de i valgkredsen opstillede partier og kandidater. Såfremt flere kandidater har indgået kandidatforbund, skal opslaget indeholde oplysning herom. Tilsvarende opslag skal findes i stemmerummet umiddelbart over skriveunderlaget. De nævnte opslag tilvejebringes af Valgnævnet.
Stk. 3. Valgret udøves ved personligt fremmøde i valglokalet, hvor vælgeren henvender sig til afstemningslederen. Denne sætter kryds ved vælgerens navn på valglisten og udleverer derefter vælgeren en ubrugt stemmeseddel.
Stk. 4. Stemmeafgivningen sker i stemmerummet, hvor kun vælgeren må være tilstede. Vælgeren udfylder stemmesedlen ved at skrive navnet på den kandidat eller det parti, som ønskes indvalgt i kommunalbestyrelsen. Efter stemmeafgivningen folder vælgeren stemmesedlen sammen, således at ingen kan se, hvordan der er stemt. Derefter lægger vælgeren den sammenfoldede stemmeseddel i stemmekassen og forlader valglokalet uden ugrundet ophold.
Stk. 5. Afstemningslederen stemmer selv umiddelbart efter den almindelige stemmeafgivnings ophør.
Stk. 6. En vælger kan få ombyttet en stemmeseddel, hvis den er udfyldt forkert eller ved uagtsomhed gjort ubrugelig. Ombytningen kan ikke ske, efter at stemmesedlen er lagt i stemmekassen. Den tilbageleverede stemmeseddel opbevares særskilt af afstemningslederen.
Stk. 7. Er en vælger ikke selv i stand til at udfylde stemmesedlen på den foreskrevne måde, skal afstemningslederen yde vedkommende fornøden bistand. Vælgere, der på grund af manglende førlighed eller lignende årsag ikke kan bevæge sig ind i stemmelokalet, vil i afstemningslederens påsyn kunne afgive stemme umiddelbart uden for lokalet. Er vælgeren blind eller svagtseende, kan vælgeren forlange, at der ved stemmeafgivningen alene ydes bistand af en af vælgeren selv udpeget tilstedeværende person.

§ 28. Valghandlingen åbnes kl. 9 og sluttes kl. 20, dog således at den sluttes tidligere, såfremt samtlige vælgere har afgivet deres stemme inden det sidstnævnte tidspunkt.

 

Stemmeafgivning ved indsendelse afstemmeseddel

§ 29. Vælgere, der ikke, eller kun med uforholdsmæssig vanskelighed, vil kunne indfinde sig på afstemningsstedet inden for de for afstemningen fastsatte tidsfrister, kan afgive stemme ved indsendelse afstemmeseddel efter reglerne i §§ 30 - 35.

§ 30. Vælgere, der opholder sig i Grønland kan afgive stemme på et folkeregister, herunder folkeregisteret i den valgkreds, hvor vælgeren er opført på valglisten.
Stk 2. Vælgere, der er indlagt på sygehuse eller andre helbredelses- og plejeinstitutioner, kan afgive stemme på sygehuset eller institutionen efter regler, der fastsættes af Landsstyret.
Stk. 3. Vælgere, der er indsat i institutioner under kriminalforsorgen i Grønland, kan afgive stemme på institutionen efter regler, der fastsættes af Landsstyret.
Stk. 4. Vælgere, der har bopæl på afsides beliggende steder, der ikke er et selvstændigt afstemningssted, kan afgive stemme hos en af vedkommende valgbestyrelse udpeget valgberettiget person.
Stk. 5. Vælgere, der opholder sig på flyvepladser, vejrstationer m.v. uden for den kommunale inddeling kan afgive stemme hos en af Valgnævnet bemyndiget person.
Stk. 6. Vælgere, der opholder sig i den øvrige del af riget, kan afgive stemme på et folkeregister eller hos en af Valgnævnet bemyndiget.
Stk 7. Vælgere, der opholder sig uden for riget, kan afgive stemme på en dansk diplomatisk eller konsulær repræsentation.
Stk. 8. Vælgere, der opholder sig ombord på skibe, der er hjemmehørende i Grønland, kan afgive stemme hos skibsføreren eller hos en af skibsføreren udpeget.
Stk. 9. Stemmeafgivningen kan tidligst finde sted 6 uger før valgets afholdelse.

§ 31. Valgnævnet tilvejebringer det fornødne materiale jf. § 32, stk. l til brug for afgivning af brevstemme i Grønland.
Stk. 2. Ved stemmeafgivningen uden for Grønland anvendes det stemmemateriale, der anvendes ved tilsvarende afstemninger til kommunale valg i Danmark og på Færøerne.

§ 32. Vælgeren får ved henvendelse til stemmemodtageren på et af de i § 30 nævnte afstemningssteder udleveret en stemmeseddel med dertil hørende konvolut, følgebrev og omslag. Uden overværelse af andre udfylder vælgeren straks stemmesedlen ved at anføre navnet på et af de partier, der har opstillet kandidater til kommunalbestyrelsen i den valgkreds, hvor vælgeren er opført på valglisten, eller navnet på én af de kandidater, der er opstillet til kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Så snart vælgeren har stemt, udfyldes følgebrevet. Det skal indeholde:
1) En erklæring om, at vælgeren selv frivilligt og uden overværelse af andre har udfyldt stemmesedlen, lagt den i konvolutten og lukket denne. Vælgeren skal tillige afgive en erklæring på tro og love om, at han på valgdagen ikke eller kun med uforholdsmæssig vanskelighed vil kunne indfinde sig på afstemningsstedet inden for de for afstemningen fastsatte tidsfrister. Vælgerens underskrift på følgebrevet skal finde sted i overværelse af stemmemodtageren, og følgebrevet skal angive datoen for underskriften samt vælgerens fulde navn, fødselsdato, stilling og bopæl i den kommune, hvor vælgeren er opført på valglisten.
2) En attest udstedt af stemmemodtageren som vidne om, at vælgerens underskrift er ægte og skrevet på den tid og det sted, som vælgeren har angivet, samt som vidne om, at stemmeafgivningen har fundet sted uden overværelse af andre. Attesten skal være underskrevet af den pågældende egenhændigt med angivelse af navn, stilling og bopæl.

§ 33. Konvolutten med stemmesedlen og følgebrevet indlægges i det dertil bestemte omslag, som lukkes og adresseres til den kommune, hvor vælgeren er opført på valglisten. På omslagets bagside anføres tydeligt vælgerens navn og bopæl. Stemmemodtageren indsender uden unødigt ophold omslaget til vedkommende kommune.

§ 34. Kommunen videresender straks det indsendte omslag uåbnet til afstemningslederen på det afstemningssted, hvor den pågældende vælger er stemmeberettiget efter den bopæl, der er angivet på omslaget. Omslaget skal være afstemningslederen i hænde inden afstemningens afslutning.

§ 35. Umiddelbart efter afstemningens afslutning åbnes de modtagne omslag af afstemningslederen, som undersøger, om brevstemmerne kan komme i betragtning. Hvis en brevstemme kan komme i betragtning, sættes et kryds ved den pågældende vælgers navn på valglisten, hvorefter konvolutten med stemmesedlen nedlægges uåbnet i stemmekassen.
Stk. 2. Viser det sig, at omslaget hidrører fra en person, som ikke er opført på valglisten, eller som er afgået ved døden inden valgdagen, kommer brevstemmen ikke videre i betragtning. Det samme gælder, såfremt omslaget indeholder andet eller mere end ét følgebrev og én konvolut, eller der efter beskaffenheden af omslaget, følgebrevet eller konvolutten er grund til at antage, at de ikke er lovligt fremstillet, eller at der ved deres udfyldning, attestation eller underskrift ikke er gået frem som foreskrevet jf. § 32.
Stk. 3. Omslag, der først modtages efter afstemningens afslutning, kan ikke tages i betragtning.
Stk. 4. Brevstemmer fra vælgere, der har stemt på valgdagen, kan ikke tages i betragtning.
Stk. 5. Samtlige omslag, følgebreve, konvolutter og stemmesedler indsendes sammen med det i § 44 nævnte materiale til valgbestyrelsen.

 

Valgets opgørelse m. v.

§ 36. Så snart stemmeafgivningen er sluttet, sammenbinder afstemningslederen i særskilte pakker:
1) de ikke udleverede stemmesedler, og
2) de ved ombytning tilbageleverede stemmesedler.
Stk. 2. Umiddelbart efter åbner afstemningslederen stemmekassen i de tilstedeværendes påsyn, hvorefter stemmesedlerne udtages og ordnes således, at stemmesedler afgivet for henholdsvis
1) samme parti og dets kandidater,
2) kandidater i samme kandidatforbund, og
3) hver enkeltkandidat uden for partier og kandidatforbund
samles i bunker for sig. Derefter optælles hvor mange stemmer, der ved afstemningen er afgivet på hvert af de opstillede partier, hvert kandidatforbund og hver kandidat udenfor partierne.
Stk. 3. Afstemningslederen foretager derefter, særskilt for hvert parti og hvert kandidatforbund, en opgørelse af, hvor mange af de afgivne stemmer, der skal henføres til hver enkelt kandidat.
Stk. 4. Såfremt ikke mindst to valgberettigede personer har indfundet sig for at overvære stemmeoptællingen, der er offentlig, tilkalder afstemningslederen to vidner blandt de valgberettigede.

§ 37. En stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet er ugyldig:
1) når den er blank,
2) når det ikke med sikkerhed fremgår, hvilket af partierne eller hvilken kandidat uden for partierne, vælgeren har villet give sin stemme,
3) når beskaffenheden afstemmesedlen giver grund til at antage, at stemmesedlen ikke erlovligt fremstillet.
Stk. 2. En brevstemmeseddel er ugyldig:
1) når den er blank,
2) når det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilket af partierne eller hvilken kandidat udenfor partierne, vælgeren har villet give sin stemme,
3) når en konvolut indeholder andet eller mere end én stemmeseddel,
4) når beskaffenheden af stemmesedlen giver grund til at antage, at stemmesedlen ikke er lovligt fremstillet, eller at der ved dens udfyldning ikke er gået frem som foreskrevet.
Stk. 3. Såfremt en stemmeseddel erklæres for ugyldig, bemærkes dette i den af afstemningslederen førte valgbog tillige med en kort angivelse af grunden til ugyldigheden.
Stk 4. Landsstyret kan fastsætte regler om bedømmelsen af gyldigheden afstemmesedler, herunder brevstemmesedler.

§ 38. Umiddelbart efter optællingen af de afgivne stemmer foretages genoptælling af de afgivne stemmer. Først når to optællinger giver samme resultat, opgør afstemningslederen endeligt resultatet af stemmeafgivningen.

§ 39. I valgbogen anføres en liste over de opstillede partier og kandidater. Det angives, hvor mange stemmer de enkelte partier har opnået, ligesom det angives, hvor mange stemmer de enkelte kandidater for hvert parti samt kandidater uden for partierne har opnået.

§ 40. Afstemningsstedets resultat meddeles straks af afstemningslederen til valgbestyrelsen.
Stk. 2. Når valgbestyrelsen modtager de i stk. l, nævnte meddelelser fra valgkredsens afstemningssteder, meddeles disse straks til Valgnævnet. Meddelelsen ledsages af oplysning om antallet af valgberettigede på det enkelte afstemningssted samt om, hvorvidt der i forbindelse med valgets afholdelse har foreligget forhold, der vil kunne få indflydelse på valgresultatet.

§ 41. Når valgbestyrelsen har modtaget resultaterne fra afstemningslederne opgør valgbestyrelsen det samlede resultat for valgkredsen.
Stk. 2. Ved opgørelsen foretages en sammentælling af stemmetallene for henholdsvis
1) hvert parti og dets kandidater
2) hvert kandidatforbunds kandidater
3) hver enkeltkandidat.
Mandaterne fordeles derefter ved anvendelse af d'Hondts forholdstalsvalgmåde, idet det af hvert parti, hvert kandidatforbund og hver enkeltkandidat opnåede stemmetal divideres med l, 2, 3 op til det antal medlemmer, der skal vælges til kommunalbestyrelsen. Første mandat tilfalder herefter det parti, det kandidatforbund eller den enkeltkandidat, der har den højeste kvotient, andet mandat det parti, det kandidatforbund eller den enkeltkandidat, der har den næsthøjeste kvotient indtil alle mandater er fordelt.
Stk. 3. De mandater, der tilkommer et parti eller et kandidatforbund, fordeles mellem partiets eller forbundets kandidater således, at første mandat tilfalder den kandidat, der har opnået det højeste antal stemmer, andet mandat den kandidat, der har opnået det næsthøjeste antal stemmer indtil alle mandater er fordelt på kandidater.
Stk. 4. Har flere partier, kandidatforbund eller enkeltkandidater opnået samme kvotient, j f. stk. 2, afgøres det ved lodtrækning, der foretages af valgbestyrelsen, hvem af dem, mandatet skal tilfalde. Det samme gælder ved mandatfordeling mellem et partis eller kandidatforbunds kandidater, jf. stk. 3, i tilfælde afstemmelighed mellem flere af partiets eller forbundets kandidater.

§ 42. Valgbestyrelsen udarbejder en stedfortræderliste. På listen opføres de kandidater, der ikke er valgt, men som er berettiget til at indtræde i kommunalbestyrelsen som stedfortrædere jf. §§ 50 og 51.
Stk 2. Stedfortræderlisten udarbejdes for hvert parti og kandidatforbund, således at de kandidater, der ikke er valgt opføres i rækkefølge efter deres stemmetal.
Stk. 3. Har flere kandidater inden for samme stedfortræderliste fået lige mange stemmer, afgøres rækkefølgen ved lodtrækning, der foretages af valgbestyrelsen.

§ 43. Valgbestyrelsen anfører i valgbogen, hvem den anser for valgt, og underretter skriftligt den eller de valgte om valget.

§ 44. Senest dagen efter valget sammenbinder afstemningslederen de afgivne stemmesedler i særskilte pakker indeholdende:
1) De gyldige stemmesedler.
2) De blanke og øvrige ugyldige stemmesedler.
Stk. 2. De i stk. l og de i § 36, stk. l, nævnte pakker indsendes derefter snarest muligt til valgbestyrelsen tillige med de benyttede valglister og den udfyldte og af afstemningslederen underskrevne valgbog.

§ 45. Når valgbestyrelsen har modtaget stemmesedler, valglister og valgbøger som nævnt i § 36, stk. l og § 44 fra alle valgkredsens afstemningssteder, dog tidligst 2 uger efter valget, afholder den et møde, hvor gyldigheden af de stedfundne valg afgøres, jf. dog § 53. Til dette møde tilsiges de kandidater, som anses for valgt.
Stk. 2. Indsigelse mod gyldigheden af valget kan fremsættes af kandidaterne ved valget, hvad enten disse har opnået valg eller ej, og i øvrigt af enhver vælger i den pågældende valgkreds. Indsigelsen skal fremsættes skriftligt, ledsaget af en kort begrundelse og indleveres senest 7 dage efter valgets afholdelse til afstemningslederen på vedkommende afstemningssted. Afstemningslederen videresender straks klagen til valgbestyrelsen ledsaget af de bemærkninger, pågældende finder anledning til at fremkomme med.
Stk. 3. Såfremt indsigelse rejses af et af valgbestyrelsens medlemmer, og indsigelsen ikke har været forelagt afstemningslederen på vedkommende afstemningssted til udtalelse, udsættes spørgsmålets afgørelse, indtil sådan udtalelse foreligger.
Stk 4. Et valg anses for godkendt, når det ikke ved stemmeflerhed inden for valgbestyrelsen kasseres.
Stk. 5. Valgbestyrelsens beslutninger anføres i valgbogen, og udskrift af valgbogen indsendes til Valgnævnet.

§ 46. De af valgbestyrelsen i henhold til § 45 trufne afgørelser angående de fremkomne valgklager kan inden 7 dage efter afgørelsen påklages til Valgnævnet, hvis afgørelse er endelig. Klage kan fremføres af de samme personer, som ifølge § 45, stk. 2, kan klage over valget til valgbestyrelsen. Klage indgives skriftligt til vedkommende valgbestyrelse, der snarest muligt videresender klagen til Valgnævnet ledsaget af sine bemærkninger.
Stk 2. Såfremt der ved et valg er begået betydelige fejl, er Valgnævnet berettiget til ved en begrundet afgørelse at erklære valget for ugyldigt og pålægge valgbestyrelsen at lade foretage omvalg.

§ 47. Omvalg skal afholdes snarest muligt.
Stk 2. Såfremt valget er omstødt på grund af væsentlige mangler ved den benyttede valgliste, kan der samtidig med valgets omstødelse træffes bestemmelse om, at valglisten inden det nye valgs afholdelse skal berigtiges ved udskydelse af de personer, der ikke opfylder betingelserne for at kunne medtages på den ved det omstødte valg benyttede valgliste, og ved optagelse af de personer, der skulle have været medtaget på listen. Træffes sådan bestemmelse, giver valgbestyrelsen nærmere regler for almindeligt eftersyn m.v. af den således udarbejdede valgliste.

§ 48. Har valgbestyrelsen godkendt de nye medlemmers valg, og afgørelsen ikke inden udløbet af den i § 46, stk. l, nævnte frist er indanket for Valgnævnet, fratræder den hidtidige kommunalbestyrelse den 30. april.
Stk 2. Er afgørelsen inden fristens udløb påklaget til Valgnævnet, vedbliver kommunalbestyrelsen at fungere, indtil Valgnævnet har truffet bestemmelse om, at omvalg ikke skal finde sted, eller lovligt omvalg har fundet sted.
Stk 3. En kommunalbestyrelse, der efter reglerne i stk. l fungerer efter den 30. april, kan ikke uden samtykke fra Landsstyret afholde udgifter, der ikke er fastsat i det vedtagne budget, eller i øvrigt indgå nogen forpligtelse, som ikke er hjemlet i budgettet.

§ 49. Så snart de hidtidige medlemmer af kommunalbestyrelsen er fratrådt, tiltræder den nyvalgte kommunalbestyrelse.
Stk. 2. Selv om kommunalbestyrelsen er fratrådt, varetager den hidtidige borgmester de daglige forretninger i kommunen, indtil den nye kommunalbestyrelse har konstitueret sig.

 

Medlemmers udtræden i valgperioden

§ 50. Dersom et medlem i løbet af valgperioden begærer at udtræde af kommunalbestyrelsen, afgør kommunalbestyrelsen, hvorvidt en sådan begæring kan tages til følge. Er begæringen begrundet i helbredstilstand, forretninger eller lignende væsentlig årsag, der vanskeliggør den pågældendes medlemskab, skal begæringen normalt tages til følge.
Stk. 2. Når et medlem i valgperioden udtræder af kommunalbestyrelsen, umyndiggøres eller afgår ved døden, indtræder en stedfortræder i det pågældende medlems sted. Det samme er tilfældet, hvis Valgbarhedsnævnet træffer afgørelse om, at en valgt kandidat ikke er valgbar.
Stk. 3. Opgiver et medlem midlertidigt sin bopæl i valgkredsen kan kommunalbestyrelsen bestemme, at den pågældende ikke mister sin valgbarhed og således alene skal udtræde af kommunalbestyrelsen indtil den pågældende på ny tager fast bopæl i valgkredsen.

§ 51. Udtræder en enkeltkandidat, der ikke har indgået kandidatforbund, af de i § 50 nævnte grunde, skal der afholdes udfyldningsvalg, j f. dog § 52.
Stk. 2. Er det ledigblevne mandat opnået af en kandidat, der er opstillet for et parti, eller som har indgået kandidatforbund, tilfalder mandatet den af partiets eller forbundets kandidater, der uden at være blevet valgt har opnået det højeste antal stemmer i kredsen, jf. § 42. Hvis et parti eller et kandidatforbund ikke har stedfortrædere til at besætte et ledigt mandat i en valgkreds, skal der afholdes udfyldningsvalg, j f. dog § 52.

§ 52. Såfremt over halvdelen af kommunalbestyrelsens oprindelige medlemmer vedtager det, skal der uanset bestemmelserne i § 51 ikke afholdes udfyldningsvalg.
Stk 2. Den, der vælges ved udfyldningsvalg, skal kun vælges for resten af kommunalbestyrelsens funktionstid.

 

Valgbarhedsnævn

§ 53. Landsstyret nedsætter et valgbarhedsnævn, der består af landsdommeren i Grønland som formand og 4 andre medlemmer, hvoraf De Grønlandske Kommuners Landsforening udpeger 2 blandt kommunalbestyrelses- og bygdebestyrelsesmedlemmerne og Landstinget udpeger 2 blandt sine medlemmer. Samtidig udpeges en stedfortræder for hver af de 4 medlemmer. Valgene gælder for 4 år.
Stk. 2. Nævnet træffer afgørelse i alle spørgsmål om et medlem af en kommunalbestyrelse har fortabt sin valgbarhed jf. § 4. Biskoppen over Grønlands stift tilforordnes nævnet i sager vedrørende valgbarhed til menighedsrepræsentationerne.
Stk. 3. Inden én måned efter valg til kommunalbestyrelser har fundet sted tilsender kommunalbestyrelsen Valgbarhedsnævnet en liste over samtlige valgte kommunalbestyrelsesmedlemmer indeholdende medlemmernes navne og cpr.nr.
Stk. 4. Valgbarhedsnævnet indhenter hos Politimesteren for Grønland en udtalelse om, hvorvidt de nyvalgte kommunalbestyrelsesmedlemmer har været pålagt foranstaltninger j f. § 4. Er dette tilfældet indsender Politimesteren en udskrift af afgørelsen til Valgbarhedsnævnet.
Stk. 5. Bliver et medlem i valgperioden pålagt en kriminalretlig foranstaltning, j f. § 4, indsender Politimesteren i Grønland en udskrift af afgørelsen i sagen til Valgbarhedsnævnet.
Stk 6. Valgbarhedsnævnet meddeler uden ugrundet ophold kommunalbestyrelsen og det pågældende medlem sin afgørelse, der træffes på baggrund af den foreliggende udtalelse fra Politimesteren.
Stk 7. Indtræder en stedfortræder for et medlem i valgperioden, foretages valgbarhedsprøvelse efter ovenstående regler uanset, om den pågældende kun indtræder for en begrænset periode.
Stk 8. Reglerne i stk. l til 7 gælder tillige for medlemmer af kommissioner, nævn og råd m.v., hvor medlemskab er betinget af valgbarhed til kommunale råd, idet dog tidsfristen på én måned regnes fra datoen for vedkommendes udpegning.
Stk 9. Valgbarhedsnævnets afgørelser er endelige.

 

Kapitel 2
Valg til bygdebestyrelsen

§ 54. Valgret til bygdebestyrelsen har enhver, der opfylder betingelserne for valgret til kommunalbestyrelsen, j f. § l, og som har fast bopæl i bygden senest 14 dage forud for valget.
Stk. 2. Valgbestyrelsen udarbejder pr. den 14. dag forud for valget en valgliste over de i bygden bosatte personer, der har valgret på den dag, da valget skal finde sted.
Stk. 3. Valglisterne fremlægges umiddelbart efter udarbejdelsen i 2 hverdage.
Stk. 4. Såfremt en person, der er opført på valglisten, tager fast bopæl uden for bygden efter valglistens udfærdigelse, slettes han af valglisten.
Stk. 5. Ingen kan udøve valgret uden at være optaget på valglisten.
Stk. 6. Med hensyn til klage over udeladelse eller optagelse på valglisten finder reglerne i § 24 anvendelse.

§ 55. Valgbar til bygdebestyrelsen er enhver, der i henhold til § 54, stk. l, har valgret til dette, medmindre vedkommende inden for de sidste 5 år ved endelig dom eller bødevedtagelse er pålagt en kriminalretlig foranstaltning eller inden for de sidste 3 år har været undergivet kriminalretlig foranstaltning for et forhold, der i almindeligt omdømme gør vedkommende uværdig til at være medlem af bygdebestyrelsen. Fristerne regnes fra valgdagen.
Stk. 2. En person kan dog altid opstille til valg uanset indsigelser om manglende valgbarhed på grund af kriminalretlige foranstaltninger.
Stk. 3. Reglerne om fortabelse af valgbarhed i §§ 50 og 53 finder tilsvarende anvendelse på medlemmer af bygdebestyrelsen.

§ 56. Landsstyret fastsætter efter forudgående høring af kommunerne, hvilke bygder, der kan vælge bygdebestyrelse samt det antal medlemmer til bygdebestyrelsen, der skal vælges i hver enkelt bygd.

§ 57. Bygdebestyrelsen vælges for 4 år, og samtlige medlemmer afgår samtidig.
Stk. 2. Valgperioden for bygdebestyrelsen følger valgperioden for kommunalbestyrelsen. Valgnævnet fastsætter dagen for valgets afholdelse.

§ 58. Valget forberedes og ledes i hver kommune af valgbestyrelsen.
Stk. 2. Hver bygd udgør et selvstændigt afstemningssted. Valgbestyrelsen udpeger en afstemningsleder i hver bygd. Stk. 3. Med hensyn til valgets forberedelse i øvrigt finder reglerne i §§ 7 -11 tilsvarende anvendelse.

§ 59. Anmeldelse af kandidater skal være indgivet til afstemningslederen i bygden senest kl. 12 den 10. dag forud for valget.
Stk. 2. Med hensyn til kandidatanmeldelse m.v. finder reglerne i §§ 12-20 tilsvarende anvendelse.

§ 60. Valgnævnet træffer bestemmelse om tilvejebringelse, udformning og fordeling af de fornødne stemmesedler, der skal være påtrykt betegnelsen "Bygdebestyrelsesvalget", både på grønlandsk og dansk.
Stk. 2. Med hensyn til afstemningen ved valget finder reglerne i §§ 26 - 28 tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Vælgere, der vil være forhindret i eller kun med uforholdsmæssig vanskelighed vil kunne indfinde sig på afstemningsstedet inden for de for afstemningen fastsatte tidsfrister, kan afgive stemme efter reglerne i §§ 30 - 35, herunder anvende det danske brevstemmemateriale ved stemmeafgivning uden for Grønland.

§ 61. Med hensyn til opgørelse af og indberetning om valgets resultat i de enkelte bygder samt medlemmers udtræden i valgperioden m.v. finder reglerne for valg til kommunalbestyrelsen, jf. kap. l tilsvarende anvendelse.

 

Kapitel 3
Valg til menighedsrepræsentationen

§ 62. Valgret til menighedsrepræsentationer har enhver, som har valgret til kommunalbestyrelsen jf. § 1, og som er medlem af den danske folkekirke.
Stk. 2. Ingen kan udøve valgret uden at være optaget på valglisten.
Stk. 3. Med hensyn til valglister finder reglerne i §§ 21 - 24 tilsvarende anvendelse.

§ 63. Valgbar til menighedsrepræsentationen er, bortset fra de i stk. 3 nævnte, enhver som i henhold til § 62 har valgret til denne, medmindre vedkommende inden for de sidste 5 år ved endelig dom eller bødevedtagelse er pålagt en kriminalretlig foranstaltning eller inden for de sidste 3 år har været undergivet kriminalretlig foranstaltning for et forhold, der i almindeligt omdømme gør ham uværdig til at være medlem af en menighedsrepræsentation. Fristerne regnes fra valgdagen.
Stk. 2. En person kan dog altid opstille til valg uanset indsigelser om manglende valgbarhed på grund af kriminalretlige foranstaltninger.
Stk. 3. Personer, som i henhold til den til enhver tid gældende landstingsforordning om kirken, er fødte medlemmer af menighedsrepræsentationen, kan ikke vælges til denne.
Stk. 4. Reglerne om fortabelse af valgbarhed i §§ 50 og 53 finder tilsvarende anvendelse for menighedsrepræsentationer.

§ 64. Landsstyret fastsætter efter forudgående høring af biskoppen over Grønlands stift og provstikontorerne ved hvilke kirker og skolekapeller, der kan vælges en menighedsrepræsentation samt det antal medlemmer til menighedsrepræsentationen, der skal vælges hvert sted.
Stk. 2. For de steders vedkommende, hvor der ikke kan vælges en menighedsrepræsentation, træffer Landsstyret bestemmelse om, hvor de derboende vælgerejf. § 62, kan deltage i valget af menighedsrepræsentation.

§ 65. Menighedsrepræsentanterne vælges for 4 år, og samtlige medlemmer afgår samtidig.
Stk. 2. Valgperioden for menighedsrepræsentationen følger valgperioden for kommunalbestyrelsen. Valgnævnet fastsætter dagen for valgets afholdelse.

§ 66. Valget forberedes og ledes i hver kommune af valgbestyrelsen.
Stk. 2. Med hensyn til valgets forberedelse finder reglerne i §§ 7 - 11 tilsvarende anvendelse.

§ 67. Senest 2 måneder før valg til menighedsrepræsentationen, indkaldes på foranledning af den præst, der er præstegældets institutionsleder, til et menighedsmøde, ved hvilket institutionslederen eller ved hans forfald en anden af præstegældets præster eller vedkommende kateket redegør for menighedsrepræsentanternes opgaver og søger klarlagt, om der kan opnås enighed om at foreslå valg af mindst det nødvendige antal menighedsrepræsentanter. I givet fald udarbejdes på eller i forbindelse med mødet en fortegnelse over de kandidater, der ønskes valgt, jf. § 68, stk. l.
Stk. 2. Det i stk. l nævnte møde indkaldes ved offentliggørelse under gudstjenesterne på de tre senest forud for mødet faldende søndage, hvor tid og sted for mødet oplyses, ved opslag og i øvrigt efter valgbestyrelsens nærmere bestemmelse.
Stk. 3. Til deltagelse i det pågældende møde har kun personer adgang, som har valgret til menighedsrepræsentationen.
Stk. 4. Uanset om der på det i stk. l nævnte møde bliver enighed om det fornødne antal kandidater, kan anmeldelse af andre kandidater ske senest inden den i § 68, stk. l nævnte frist til afstemningslederen for vedkommende afstemningssted.

§ 68. Anmeldelse af kandidater skal ske på de af Valgnævnet udarbejdede kandidatanmeldelses-blanketter, som indleveres til afstemningslederen for vedkommende afstemningssted senest kl. 12, 3 uger inden valget.
Stk. 2. Der skal være mindst 5 og højst 10 stillere for hver kandidat, og kun personer, der har valgret til menighedsrepræsentationen, kan være stillere. Ingen kan være stiller for mere end én kandidat.
Stk. 3. En kandidat kan tilbagekalde en indgivet kandidatanmeldelse overfor afstemningslederen senest inden udløbet af den i stk. l nævnte frist.
Stk. 4. Foreligger der ved fristens udløb ikke flere kandidater, end der skal vælges til menighedsrepræsentationen, anses de pågældende kandidater for valgt.
Stk. 5. Såfremt der ved fristens udløb er opstillet flere kandidater, end der skal vælges til menighedsrepræsentationen, afholdes valg til denne, og kandidaternes navne offentliggøres ved opslag samt i øvrigt efter valgbestyrelsens nærmere bestemmelse.

§ 69. Valgnævnet træffer bestemmelse om tilvejebringelse, udformning og fordeling af de fornødne stemmesedler, der skal være påtrykt betegnelsen "Menighedsrepræsentationsvalget", både på grønlandsk og dansk.
Stk. 2. Valget sker samtidig med valget til kommunalbestyrelsen i det af valgbestyrelsen på hvert afstemningssted anviste lokale.
Slk. 3. Afstemningslederen tilvejebringer en særlig stemmekasse til menighedsrepræsentationsvalget.
Stk. 4. Med hensyn til valgets gennemførelse i øvrigt herunder stemmeafgivning ved indsendelse afstemmeseddel finder reglerne i §§ 26 - 35 tilsvarende anvendelse.

§ 70. Ved opgørelse af valget tilfalder første mandat den person, der har fået det højeste antal stemmer, andet mandat den person, der har faet det næsthøjeste antal stemmer indtil samtlige pladser i menighedsrepræsentationen er fordelt.
Stk. 2. Har flere kandidater fået lige mange stemmer, afgøres det ved lodtrækning, der foretages af afstemningslederen, hvem af de pågældende, der er valgt.
Stk. 3. Afstemningslederen udarbejder en stedfortræderliste, hvor de kandidater, der ikke er valgt opføres i rækkefølge efter deres stemmetal. Har flere kandidater fået lige mange stemmer, afgøres rækkefølgen ved lodtrækning, der foretages af afstemningslederen.
Stk. 4. Med hensyn til valgets opgørelse i øvrigt finder reglerne i §§ 36 - 40, §§43-46 samt § 48 tilsvarende anvendelse.

§ 71. Dersom et valgt medlem udtræder af menighedsrepræsentationen, umyndiggøres eller afgår ved døden i løbet af valgperioden, indtræder en stedfortræder i det pågældende medlems sted.
Stk. 2. Har et medlem midlertidigt forfald i over l måned, indtræder en stedfortræder midlertidigt i menighedsrepræsentationen.
Stk. 3. Såfremt der i de i stk. l nævnte situationer ingen stedfortræder findes til at indtræde i medlemmets plads, vælger de øvrige medlemmer en ny repræsentant for resten af valgperioden og underretter derefter vedkommende menighed, den præst, der er institutionsleder i præstegældet, biskoppen over Grønlands stift samt Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke om valget.

 

Kapitel 4
Fællesbestemmelser

§ 72. Det i kapitel l, 2 og 3 nævnte Valgnævn, er det i landstingsloven om valg til Grønlands Landsting nævnte. Valgnævnets virksomhed udøves efter reglerne i § 54 i ovennævnte landstingslov.

§ 73. Udgifterne i forbindelse med det i § 53 nævnte Valgbarhedsnævns virksomhed afholdes af Landskassen.
Stk. 2. Landsstyret stiller sekretariatsbistand til rådighed for Nævnet.
Stk. 3. Der ydes formanden et vederlag, der fastsættes af Landsstyret i henhold til den til enhver tid gældende dommeraftale.
Stk. 4. De folkevalgte medlemmer af Nævnet vederlægges efter reglerne i landstingsloven om vederlag m.v. til medlemmer af Landstinget, Landsstyret m.v.

§ 74. Valgnævnet er ved valgets forberedelse og gennemførelse bemyndiget til at foretage sådanne afvigelser fra denne landstingslovs regler, som efter omstændighederne, herunder vejrforholdene, anses for nødvendige, forudsat at valghandlingens hemmelighed og kontrol med valgenes gennemførelse i det hele fortsat er sikret. Valgnævnet skal i den af dette førte valgbog redegøre for de i medfør af nærværende bestemmelse foretagne afvigelser.

§ 75. Udgifter til tryksager, offentliggørelser og stemmesedler samt særlige udgifter vedrørende områder uden for den kommunale inddeling afholdes af Landskassen. De øvrige udgifter i forbindelse med gennemførelsen af valget afholdes af vedkommende kommune.

§ 76. En vælger, som har afgivet stemme har ikke pligt til i nogen sag for retten at oplyse, på hvilken kandidat eller hvilket parti vedkommende har stemt.

§ 77. Forsømmer nogen udførelsen af forretninger, som denne landstingslov medfører, kan den pågældende idømmes foranstaltninger efter kriminalloven.

§ 78. Medlemmer af valgbestyrelsen eller andre, som efter bestemmelserne i denne landstingslov har ret til at være til stede i de lokaler, i hvilke stemmesedler modtages, må ikke
1) under afstemningen give en vælger råd, anvisning eller opfordring med hensyn til, på
hvilken kandidat vælgeren skal stemme,
2) give andre underretning om, hvorvidt en vælger har været til stede, forlangt eller
afleveret stemmeseddel, eller
3) meddele andre, hvad de på stemmestedet har erfaret med hensyn til, hvilken kandidat
eller parti vælgeren har givet sin stemme.
Stk. 2. Der er ikke tilladt at føre anden kontrol med, at vælgerne møder og afgiver stemme, end den, der er foreskrevet i denne landstingslov.
Stk. 3. Overtrædelse af bestemmelserne i stk. l og 2 kan medføre foranstaltninger efter kriminalloven.

§ 79. Landstingsloven træder i kraft 1. januar 1997. Samtidig ophæves landstingslov nr. 2 af 30. marts 1982 om valg til kommunalbestyrelser og bygderåd og §§ 12-14 og § 23 i landstingsforordning nr. 2 af 30. marts 1982 om Kirken i Grønland.
Stk. 2. Med hensyn til de ved bygdebestyrelsesvalget i 1993 valgte bygdebestyrelsesmedlemmer udløber valgperioden med udgangen af april måned 1997, jf. dog § 48.




Grønlands Hjemmestyre, den 31. oktober 1996




Lars Emil Johansen

/

Kaj Kleist

Simpel søgning
Feltsøgning

Send til ven

Til e-mail

Dit navn

Besked

Luk