Landstingslov nr. 13 af 20. oktober 1988 om borgerråd i områder uden for den kommunale inddeling

§ 1. Landsstyret kan overlade til et lokalt borgerråd at varetage opgaver eller dele heraf på landsstyrets vegne i dansk-amerikanske forsvarsområder eller andre områder uden for den kommunale inddeling. Opgaverne kan f.eks. vedrøre sociale, kulturelle, undervisningsmæssige og andre forhold, hvor hjemmestyret løser opgaver, som vedrører beboerne i området.

§ 2. Borgerrådene vælges af de beboere, som har fast bopæl i området og har haft det i mindst 6 måneder, er danske og nordiske statsborgere og er skattepligtige til Grønlands Hjemmestyre.
Stk. 2. Landsstyret fastsætter bestemmelser om valg af rådets medlemmer herunder om værdighedskrav til medlemmerne.

§ 3. Landsstyret fastsætter bestemmelser om rådets aflæggelse af regnskab, dets revision, fremsættelse af budgetforslag, og i øvrigt forvaltning af økonomiske anliggender.

§ 4. Landstinget fastsætter i de årlige finanslove det beløb, borgerrådet skal overlades til hel eller delvis løsning af de i § l omhandlede opgaver og dækning af udgifter ved borgerrådets administration.

§ 5. Loven træder i kraft den 1. november 1988.




Grønlands Hjemmestyre, den 20. oktober 1988




Jonathan Motzfeldt

/

Lars Vesterbirk

Simpel søgning
Feltsøgning

Send til ven

Til e-mail

Dit navn

Besked

Luk